Sparekatalog for Kultur og Borgerservice
Solbjerg ungdomsklub
Som mor til en dreng i 8.klasse i Solbjerg bekymrer det mig voldsomt at århus kommune har planer om at lukke Solbjerg ungdomsklub. Klubben er et tilholdssted, som de unge benytter dagligt i hverdagene - det lyder hver dag - "jeg tager lige i SUK". Her er sammenhold, voksne der har tid til en snak og aktiviteter lige i de unges øjenhøjde. Og ikke mindst et sted at være. Jeg kan kun forestille mig at det fremover, hvis SUK ikke eksisterer, vil lyde: - "jeg tager lige ned til skolen/Rema/boldbanerne - de unge vil jo samles og højst sandsynligt vil det genere nogle hvis de 77 unge som dagligt samles i SUK, samles andetsteds. Jeg kan forstå at det er tanken at FU klubben er tænkt til at kunne rumme de unge fremover - det virker helt utopisk, ikke engang de yngre unge i 5.-6.-7. klasse benytter FU klubben i særlig høj grad.
De unge har brug for et LOKALT tilholdssted - med voksne der sætter rammerne og holder de unge fra at samles på gaderne.
mvh
Download høringssvar som pdf