Gå til hovedindhold
Sparekatalog for Kultur og Borgerservice

Hasle Bibliotek

Jeg protesterer mod den planlagte nedlægning af Hasle Bibliotek.

Døde Yahya Hassan helt forgæves? Han var som digter på sin egen måde en stemme for de udsatte og sårbare (og kriminelle) i og omkring Hasle Bibliotek. Han var også gentagne gange svært psykisk syg indlagt på SKS. Med sin skrift gjorde han oprør, der fra hvor han stod. Men blev indhentet af sin sårbarhed.
Hans bøger vil overleve.
Men hvad med de stemmer, der ikke bliver hørt. Hvad med de piger og kvinder, der ikke er synlige ’ude omkring’, men som man ser indenfor på Hasle Bibliotek og i Kulturhus Herredsvang?
En konsekvens af nedlæggelsen vil iflg Aarhus kommune være:
biblioteket vil ikke på samme vis kunne være en af aktørerne omkring Kulturhuset i Herredsvang og det boligsociale arbejde.
Det anser jeg for at være et meget stort problem. Kommunens tilstedeværelse er afgørende for området. En afvikling af kommunal, boligsocial tilstedeværelse vil omvendt være et stort svigt.

Hasle Bibliotek er mit lokale bibliotek. Jeg er også ofte i området omkring biblioteket. Jeg handler flere gange ugentligt i den lokale 365 overfor biblioteket; jeg kommer også af og til i Kulturhusets café eller drejer ind forbi tekstilværkstedets lille butik.

Igennem de år, jeg har boet i nærområdet til Hasle Bibliotek, har jeg observeret ting, som formodentlig er medvirkende til, at Aarhus kommune bruger begrebet: ”Udsat område.”
Jeg har f.eks. prøvet at blive truet af en (formentlig) psykotisk mand, måske stofmisbrugende mand, der ville ’smadre mig’, og jeg har set, hvordan piger har beskyttet mindre pigebørn mod den samme person.
Men mere interessant end mine konkrete, personlige konfrontationer er nok følgende observationer:
Ved kassen i 365 betjenes man oftest af unge drenge. Kun hver 50. gang jeg kommer i 365 er der en (ung) kvinde ved kassen. I 365 handler ofte ind til familier kvinder eller store piger. Ofte har de store piger søskende med:
De unge drenge får jobs / tjener penge. Pigerne hjælper med det usynlige, brødløse arbejde derhjemme.

Synlige er også de unge drenge i det åbne rum udenfor. De mødes, hænger ud, nogen gange i flokke på 15-20 drenge/ unge mænd sammen. De fylder op i området udenfor, også omkring den lokale kirke, hænger de ud ved indgangen.

Ude i det åbne på torvet mellem biblioteket og 365 er pigerne helt usynlige. De passerer, men opholder sig ikke. Man ser af og til veninder, to og to sammen; altid på vej hjem. Det sammen med kvinder og store piger med mindre børn.

Nogen andre, der mødes helt synligt, er ældre beboere fra området, der har et bordbænkemødested med tag over. Jeg er indtil nu aldrig gået forbi, uden at der på bordet er dækket op med store forsyninger af alkohol. Der kan skaffes nye forsyninger i 365, bare 40 meter væk.

Området omkring Hasle Bibliotek er af kommunen døbt et udsat område. Det må bl.a. dække over en højere grad af kriminalitet i området, hvorfor ellers have securitas vagt på i 365 i hele åbningstiden? Hvorfor ellers den store tilstedeværelse af politi? Jeg beskriver bare hvad jeg observerer eller har observeret.
Sameksisterende med kriminaliteten er afmagten, sygdommene; den som bl.a. psykiatrien forsøger at afhælpe. Hvorfor skulle ellers Lokalpsykiatrien have fast mødested i biblioteket/Kulturhuset?

Der synes umiddelbart at være mange mennesker med angst og psykoser i området. Jeg har talt med én af dem. Hun hedder Grethe, lad os kalde hende det, og er 65 år. Hun kommer ikke uden for ’landsbyen’ med mindre, det er fordi hun er indlagt på Psykiatrisk afdeling på Skejby Sygehus. Hun magter ikke at komme udenfor sit kende område, siger hun, hendes angstanfald er for overvældende.
Men Grethe låner bøger på biblioteket og hun går til møder i caféen, når der er møder kun kommer kvinder.

Hasle og omegn betegnes af kommunen som et ’bibliotekstungt område’, hvilket i embedsmandssprog betyder at der er flere lokal-bib end andre steder i kommunen.

Det er min opfattelse, at sådan er det nødt til at være. Bibliotek og kulturhus er nødt til at være hos de syge og fattige. Syge og fattige er ikke er mobile!
De har ikke bil, få penge, de har svært ved at overskue informationer og betjene sig af moderne infrastruktur, de har måske børn - de skal have med, hvis de skal nogen steder, de er måske syge og / eller påvirkede af medicin eller alkohol, måske også stoffer, eller de har andre syge og fattige familiemedlemmer, de skal tage sig af.

Deres ’sted’ er nødt til fortsat at være HOS dem, ellers forarmes de yderligere.

Dette er ikke ’ny viden’ for Aarhus kommune, som i indstillingen skriver:
Biblioteket er placeret i Kulturhus Herredsvang, hvor der udover bibliotek er café, BUTIK og Tekstilværksted. Det er i dag også muligt at få rådgivning hos Folkeinformation/Borgerservice og Lokalpsykiatrien. Biblioteket afvikler mange aktiviteter sammen med de øvrige aktører i huset. Fx foredrag, workshops, hjælp til borgerne med det digitale og en bred vifte af samarbejde med områdets institutioner. Hvis Hasle Bibliotek lukkes, vil beboerne i Hasle få længere til et bibliotekstilbud, og biblioteket vil ikke på samme vis kunne være en af aktørerne omkring Kulturhuset i Herredsvang og det boligsociale arbejde. Uden egen fysisk lokation, og med reduceret ressource, vil det ikke være muligt at opretholde det nuværende niveau af aktiviteter sammen med de andre aktører i Herredsvang.

ALLIGEVEL vil Aa.K. have Biblioteket og dermed også Kulturhus Herredsvang lukket.

Det må ikke ske!
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

karen pedersen

Indsendt

16/11/2022 12:43

Sagsnummer

HS5666139

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H521

Kontakt

Alice Johnsen

Mail: aljo@aarhus.dk 

Telefonnummer: 30 91 35 44