Sparekatalog for Kultur og Borgerservice
Bora Bora er en vigtig aktør i fht. udvikling af dansk- og koreografibaseret scenekunst nationalt. såvel som internationalt.
Det Frie Felts Festival går ikke ind for at Bora Bora skal flyttes til Godsbanen og at Teater Katapult nedlægges og får frataget sine lokaler.
Bora Bora er en vigtig aktør i fht. præsentation og udvikling af dans- og koreografi og andre slags scenekunst - nationalt såvel som internationalt. Det er vigtigt, at Bora Bora vedbliver med at have adgang til prøve- og scenerum af en vis størrelse, så de fortsat kan præsentere og huse gæstespil, internationalt såvel som nationalt, af en vis størrelse.
Hvis den prøve- og scenekapacitet, der tilbydes Bora Bora, ikke er af en vis størrelse, virker det begrænsende ind på det kunstneriske program, men det virker også begrænsende ind på den mulige kunstneriske vision. Kunstnerne begynder at tænke småt fra begyndelsen af. Det gør os alle fattigere, hvis kunsten på forhånd kun kan tænkes på en bestemt måde, i dette tilfælde underlagt begrænsninger i fht. scenekapacitet. Bora Bora er en af de få og vigtige scener herhjemme for dans- og koreografi og andre slags scenekunst, hvis aktivitet vil blive alvorligt begrænset, hvis de skal flyttes til Godsbanen.
Det Frie Felts Festival er samarbejdspartner med Bora Bora på indtil videre to udgaver af festivalen. Vi har samarbejdet sidste år omkring visningen af et internationalt gæstespil TANZ med østrigske Florentina Holzinger, som netop foregik på Bora Bora, hvis kapacitet på enestående vis kunne huse gæstespillet, til stor inspiration for scenekunstbranchen – og ikke mindst publikum.
Det Frie Felts Festival ser frem til at fortsætte samarbejdet til januar ´23 med Bora Bora og støtter op om den kunstneriske nødvendighed af både Bora Bora og Teater Katapult i fht. den aktuelle situation, hvor begge instanser er involveret i spareforslag.
Download høringssvar som pdf