Hvor blev satsningen på Aarhus som kulturby af?
Høringssvar fra Aarhus kommunes Kunstråd
(Dette høringssvar er også vedhæftet som PDF med enslydende tekst og fremhævelser)

Aarhus Kommunes byråd har besluttet, at alle magistratsområder skal finde budgetbesparelser. Magistraten for Kultur og Borgerservice skal (på linje med Teknik og Miljø) finde en højere procentdel end de øvrige magistrater, 1,8% mod 1,4%. Det kan umiddelbart forekomme omsorgsfuldt dermed at skåne fx. socialområdet for endnu hårdere besparelser. Ikke desto mindre mener vi i Kunstrådet, at det er en fatal fejl-metode, for der er grænser for, hvor meget et område kan beskæres, uden det mister sin bæreevne. Ud af de samlede kommunale udgifter er i kulturen i forvejen en lille bitte brik på under 1%. Det til trods har den finansiering, der gives fra kommunekassen til kunsten og kulturen en afgørende minimums-betydning for byens fortsatte puls, borgernes glæde ved at bo i kommunen og for et fagligt område, hvor det mere er normen end reglen, at folk arbejder til små lønninger på overtid. Derfor burde området fra start have været forskånet sparekniven.

Kunstrådet har med stor bekymring læst MBKs sparekatalog. Enkelte af forslagene ser vi som særligt bekymrende:

I Kunstrådet er vi meget bekymrede for konsekvenserne af en gennemførelse af forslaget om at forlænge perioderne for kulturpolitikkerne. At byrådet hver fjerde år må forholde sig til kulturpolitik er et vigtigt minimum for at sikre, at kulturen er et område, som politikerne forholder sig aktivt til. Samtidigt skaber de evalueringer og refleksioner, som debatter om og arbejdet med udformningen af kulturpolitikker sætter gang i, en god dynamik i byens kulturpolitiske felt og stimulerer, at både beslutningstagere, embedsværk og kulturlivets aktører forholder sig til stadigt skiftende udfordringer i vores samtid. Med en omlægning til 8-års politikker vil kommunen sende et trist signal til samarbejdspartnere, borgere og kulturaktører om, at kulturen ikke er så vigtig og ikke så meget i udvikling, at vi kan bruge så meget tid på den. Det er som om, at Aarhus Kommune har glemt sin satsning på byen som kulturby; en satsning, der peakede med udvælgelsen til europæisk kulturhovedstad i 2017, men som netop var tiltænkt byer, der ville arbejde langt ud over selve kulturbyåret med at sikre et vedholdende højt fokus på et levende og dynamisk kulturliv!
Kunstrådet betragter den nuværende praksis med politikudvikling hvert 4. år som essentiel for bibeholdelsen af det kulturelle momentum i kommunen.

Bortskærelsen af driftsmidler til Teater Katapult er et voldsomt slag mod scenekunsten. Uden det vil teatret lukke. Teater Katapult er kendt for at sætte nyskrevet dansk dramatik på scenen, og gør det på et anerkendt, højt niveau. Det er dramatik, der kritisk kunstnerisk og underholdende reflekterer over den samtid, vi borgere deler, og som det i en tiltagende kulturel og politisk polarisering er vigtigt, at vi bliver endnu bedre til at være sammen i.
Som det eneste teater i Danmark huser Teater Katapult ydermere et akademi til udvikling af ny dansk dramatik. Her understøttes uddannede dramatikere såvel som begyndere i udviklingen af deres talent og deres idéer gennemarbejdes frem til færdige manuskripter. Teater Katapult indtager altså en særlig rolle i det aarhusianske teaterlandskab og har en vigtig funktion for fødekæden i dansk scenekunst. Det kan man ikke bare skære væk uden, at det vil få konsekvenser for langt flere end de, der lige nu arbejder ved teatret! Teater Katapult er et nationalt flagskib for indsatser møntet på vækstlag såvel som professionelt udøvende, og et tab af den vidensakkumulering vil også have en negativ effekt hos scenekunstskolerne i kommunen og regionen.
Kunstrådet anbefaler klart en bevarelse af Teater Katapults driftstilskud.

Forslaget om flytning af Bora Bora til Katapults scene på Godsbanen er håbløst uladsiggørlig. Byrådet har gennem flere årtier gentagne gange besluttet, at der skal være en scene for samtidig dansekunst fra hjem- og udland i byen, hvilket netop er det, Bora Bora har til opdrag at være. Men det kan Bora Bora ikke i lokalerne på Godsbanen, for scenens dimensioner er for små til dans og gulvet er uegnet. Man kan ikke booke danseforestillinger og kræve, at kompagnierne skal omtænke hele koreografier.
Desuden er forslaget om flytning af Bora Bora tænkt sammen med en plan om nedrivning af Brobjergskolens C-bygning. Dermed vil antallet af scener i byen blive reduceret med to. De scener udnyttes intenst til residencies, produktion, præsentation og festival-samarbejder med blandt andre SPOT, Aarhus Festuge, ILT, SPOR, Det frie felts festival, Børneteaterfestivalen, GrowUp m.fl. og fjernelsen vil derfor ramme bredt, hvilket Kunstrådet mener giver ekstra anledning til bekymring.
Endvidere rammer forslaget også indirekte byens honorarstøttede spillested HeadQuarters, som vil blive hjemløst efter, at de er lykkedes med at skabe et sprudlende kulturmiljø i lokalerne hos Bora Bora. HeadQuarters er et yndet spillested blandt utrolig mange aarhusianere og spiller en vigtig rolle i præsentationen af et horisontudvidende program for nysgerrige koncertgængere, og ved at give nye talenter en springbrætscene. HeadQuarters’ indsats er af kommunens Musikråd honoreret med at modtage det højeste antal tarifklip blandt ansøgerne (i kraft af at Turkis er på en særordning besluttet i Byrådet). HeadQuarters er en aktiv og afholdt samarbejdspartner for hele musikmiljøet i byen med deres bidrag til SPOT Festivalen, Northside, Train, Radar, Music City 2022 mfl., ligesom at HeadQuaters også er et populært sted for rigtig mange aarhusianere, hvilket bl. a. kommer til udtryk ved en stor underskriftsindsamling der er initireret: https://www.skrivunder.net/arhus_har_brug_for_headquarters_hq?s=98224015
Det er besynderligt og usammenhængende, at sådan en effekt ikke tilgodeses, samtidig med at vi stadig er i gang med den kommunale satsning Music City 2022. Med andre ord er det en dybt uforståelig afslutning og legacy at efterlade sig efter Musikkens år.
Kunstrådet finder forslaget om flytning af Bora Bora urealistisk og uden bund i virkeligheden, og med ødelæggende effekter for sprudlende kulturmiljøer.

Beskæringen af Basispuljens midler er finansielt uklogt og ødelæggende for en succesfuld praksis. Puljemidlerne bevilges af Kunstrådet til foreninger, ensembler, udstillings-/koncertsteder, kompagnier, teatergrupper e.l. for at give dem et løft, så de kan arbejde endnu mere i dybden med deres kunstneriske kvalitet, styrke samarbejder, fundraising og organisering og ikke mindst dermed blive bedre til at formidle deres aktiviteter og inkludere nye og bredere deltagelses- og publikumsgrupper. Basismidlerne er uundværlige i en stadig professionalisering af kulturlivet.
Basistilskudet har allerede i dens relativt korte levetid været en stor succeshistorie for kommunen, hvor flere aktører har kunnet bruge platformen til at etablere sig og sikre et dynamisk kulturmiljø i byen. Tilskuddet er i praksis et vigtigt element i kulturlivets fødekæde og spiller en essentiel rolle for brobygning fra indsatserne for vækstlaget til professionalisme. Det sikrer fremtidige kulturarbejdspladser, et bredere, aktuelt og lokalt kulturudbud, øger den eksterne finansiering ind i kommunen og modarbejder en kreativ udflytning fra byen. Se bilag neden for om hvad, det har betydet for Det turkise telt og Institut for X.
Kunstrådet anbefaler, at basismidlerne friholdes besparelser for at understøtte fødekæden for et fortsat dynamisk kulturmiljø i byen.

Både beskæring i basismidlerne, de facto lukningen af Teater Katapult, planen om at flytte Bora Bora og hjemløsgørelsen af HeadQuarters har ikke kun konsekvenser for det udøvende kunstmiljø, det aarhusianske kulturpublikum og mødet mellem de to. Tilbageløbet af tilskud i kommunekassen er også en faktor at tage i betragtning, for hver gang kommunen yder tilskud til et kunst- og kulturprojekt eller støtter driften af en kulturaktør, tiltrækker det med-finansiering fra statslig, regional og eller privat hold, som typisk langt overstiger kommunens tilskud. Teater Katapults driftstilskud på 1,5 mio. tiltrækker for eksempel 4,2 mio. kr. i tilskud ude fra, hvilket giver en samlet omsætning på fire gange så meget som udgiften på kulturbudgettet er. Det generer omsætning i kommunen og i sidste ende skatteindtægter. Konsekvensanalyserne i sparekataloget er stærkt mangelfulde i deres regnemetoder. Besparelserne er ganske enkelt en dårlig forretning.

Kunstrådet stiller sig gerne til rådighed i den kommende proces, og håber at Byrådet ikke vil tillade at mange års indsatser tabes på gulvet. Hvis byen vil bevare sit omdømme som kulturens by, duer det ikke, at gennemføre et så stort slag mod kulturen.

Kunstrådets medlemmer er:
Puk Qvortrup Bianchi
Evrim Citirikkaya
Lars Worm
Karen Nordentoft
Kim Grønborg
Sara Topsøe

Kontakt: kunstraadet@aarhus.dk

Bilag:

Om Basistilskuddet fra Det turkise telt:
"Basistilskuddet har været en af de helt afgørende støtteplatforme og rygskub for Foreningen det turkise telt. Mellem vores status og praksis som uorganiseret vækstlagsaktør op til bevillingen i 2020, og til i dag at være et helårsaktivt, professionelt og bæredygtigt kulturelt hus og knudepunkt i Aarhus står basistilskuddet som en helt central brobygger. Bevillingens karakter som en af de få støtteordninger der muliggør kontinuerlig drift, ro til organisatorisk udvikling og opfordring til andre bevillingsgivers tillid har været udsalgsgivende i alle tre spor i vores arbejde. Netop det interne arbejde og ambitionernes udvikling gennem bevillingsperiode er en styrke som gør basistilskuddet helt unikt i det lokale støtte-landskab. Sammenholdt med de forskellige projektmidler foreningen igennem årene har været den taknemmelige modtager af, så er det vores erfaring at basistilskuddet i mindst ligeså høj grad som disse, når de tildeles vækstlaget, bliver omsat til endnu mere værdi, udvikling og kultur end det med rette kunne forventes af bevillingernes størrelse. Her kan lønninger pludselig løftes øges med over 100%, egne kontorer kan finansieres og sikkerhed i afviklinger øges markant. Når det samtidig tages i betragtning hvor disse penge sættes i spil – ofte i forbindelse med byens øvrige vækstlag – er basistilskuddet i vores erfaring et meget stærkt og effektivt værktøj til med tillid og opmuntring at støtte, udvikle og dyrke byens brede og meget kompetente vækstlag. En dynamik vi i år oplever på et helt nyt niveau. I dag står vi som professionel aktør, fuldt ud på højde med byens øvrige etablerede huse, men med et helt særligt slægtsskab til byens kulturelle græsrødder. Hvad vi igennem mange år er formet og løftet af kan vi nu give tilbage til og selv være med til at løfte. Basistilskuddet er en kerne i vores succes, det er en omsorgsfuld løftestang, en vigtig anerkendelse af kompetencerne i byens vækstlag, en nøgle til et unikt, modigt og farverigt kulturliv i Aarhus og noget vi godt kan være stolte af.”

Om Basistilskuddet fra Institut for X:
“Basistilskuddet er en altafgørende pulje da det er den eneste ordning der søger at udvikle og fastholde de næste generationer af byens kulturelle organisationer. Alle andre puljer er projekt-orienterede og støtter nødvendigvis de udøvende kunstnere. Med et stærkt reduceret basistilskud risikerer vi at underminerer den fødekæde og de relaterede erhverv der er nødvendige for, at nye kunstneriske organisationer kan komme ud over scenen i fremtiden.
At basistilskuddet netop går til at udvikle morgendagens organisationer er meget unikt og tilskuddet gør en utrolig forskel, ikke blot for de organisationer der modtager tilskuddet, men også for at skabe strukturelt sunde udviklingsbetingelser for kunstnere og kreative i det Aarhusianske vækstlag. Som et eksempel modtog Institut for (X) i 2021 Aarhus Kommunes basistilskud og har i perioden gennemført en professionalisering af organisationen og formået at rejse 7.95 mill. Dette uden anden kommunal finansiel støtte og renset for en gennemsnitlig treårige eksterne projektfinansiering på 970.000. De 7.95 mill. bliver i overvejende grad geninvesteret i vækstlagets faciliteter og kompetencer og bidrage således til et løft, ikke blot af den kreative og kulturelle fødekæde, men bidrager generelt til livskvalitet særligt blandt unge professionelle, generering af kulturelle aktiviteter og social interaktion, revitalisering af uudnyttede urbane områder, fremmer iværksætteri og fastholder en kritisk kulturel masse i Aarhus.”