Sparekatalog for Kultur og Borgerservice
Bora Bora er en vigtig aktør i fht. udvikling af dans- og koreografibaseret scenekunst - nationalt såvel som internationalt.
Det Frie Felts Festival går ikke ind for flytningen af Bora Bora til Godsbanen og at Teater Katapult derigennem nedlægges og får frataget sine lokaler.
Bora Bora er en vigtig aktør i fht. præsentation og udvikling af dans- og koreografi og andre slags scenekunst - nationalt såvel som internationalt. Det er vigtigt, at Bora Bora vedbliver med at have adgang til prøve- og scenerum af en vis størrelse, så de fortsat kan præsentere og huse gæstespil, internationalt såvel som nationalt, af en vis størrelse.
Hvis den prøve- og scenekapacitet, der tilbydes Bora Bora, ikke er af en vis størrelse, virker det begrænsende ind på det kunstneriske program, men det virker også begrænsende ind på den mulige kunstneriske vision. Kunstnerne begynder at tænke småt fra begyndelsen af. Det gør os alle fattigere, hvis kunsten på forhånd kun kan tænkes på en bestemt måde, i dette tilfælde underlagt begrænsninger i fht. scenekapacitet. Bora Bora er en af de få og vigtige scener for dans- og koreografi og andre slags scenekunst herhjemme, hvis aktivitet vil blive alvorligt begrænset, hvis de flyttes til Godsbanen.
Det Frie Felts Festival er samarbejdspartner med Bora Bora på indtil videre to udgaver af festivalen. Vi har samarbejdet sidste år omkring visningen af et internationalt gæstespil TANZ med østrigske Florentina Holzinger, som netop foregik på Bora Bora, hvis kapacitet på enestående vis kunne huse gæstespillet, til stor inspiration for scenekunstbranchen – og ikke mindst publikum.
Det Frie Felts Festival ser frem til fortsætte samarbejde med Bora Bora, næste gang bliver til januar ´23, og støtter op om Bora Bora og Teater Katapult og deres kunstneriske nødvendighed i fht. den aktuelle situation, hvor begge steder er involveret i spareforslag.
Download høringssvar som pdf