Sparekatalog for Kultur og Borgerservice
Besparelser på de besparese
Både Teater Katapult og Headquarters er steder, der som få andre kæmper en brag kamp for det lokale vækstlag. Teater Katapult har med Katapult Akademiet igangsat et projekt som skal fremme interessen for dramatik i udsatte områder, herunder Gellerup. De tager vækstlagsforestillinger ind og tilbyder professionelle rammer til unge aspirerende teaterskabere og de danner rammer for teaterfestivalen QuongaFest. Derudover laver teatret tværfaglige samarbejder ud over Region Midt, hvilket er et stort - og nødvendigt - arbejde for et solidt og samlet dansk teaterliv.
Headquarters har i mange år været - og er til stadighed - en fundamental grundpille i det aarhusiansk musikliv. De er ligeledes store støtter omkring undergrundsscenen i Aarhus, og mange bands har trådt deres første skridt på HQ-scenen. Det er et velbesøgt, anerkendt og elsker sted, man ikke bør fratage sine borgere.
Det kan ikke passe, at det er igen kulturen, der skal stå for skud. Det er dem der kæmper hårdest og får mindst. Det er kulturaktører, som kan få meget ud af lidt. Men jo mere man presser det kulturelle liv, den kulturelle undergrundsscene, i Aarhus, jo mindre kultur kommer der. Folk brænder ud. Det er paradoksalt at Aarhus i høj grad “brander” sig som en kulturby, men blot fem år efter det store kulturår 2017 laver en sparemanøvre i denne størrelsesorden.
Download høringssvar som pdf