Sparekatalog for Kultur og Borgerservice
HUK bør ikke spares væk
Hjortshøj Ungdomsklub er et vigtigt sted for byens unge at samles og danne gode sociale relationer på tværs af klassetrin og køn og bør ikke være i fare for at skulle lukke. Efter en lang periode med pandemi og øget ensomhed blandt unge, bør man ikke spare på tiltag der giver samling og dannelse. Nu mere end nogensinde bør man investere i vores børn og unge og give dem redskaber til relationsdannelse samt vække deres nysgerrighed og præsentere dem for sunde måder at være sammen på. Det er alt for nemt at gemme sig bag en skærm hvis man ikke har et sted at samles. Det er i mine øjne et politisk ansvar at sikre disse samlings-muligheder eksisterer og jeg håber man vil gentænke sparekataloget så vi ikke frarøver de unge disse muligheder.
Download høringssvar som pdf