Sparekatalog for Kultur og Borgerservice
BORA BORA - bevar scenekunsten i Århus
Jeg er scenekunstner og underviser i Moderne dans, hvor jeg inden for det sidste år har genetableret mig heri Århus. Dette har jeg gjort, da Århus har et særdeles stærkt og etableret miljø for scenekunst, hvor institutioner på tværs arbejder sammen, støtter og hjælper hinanden. Noget som er forfriskende og fordelsværende, da arbejdet med producerende scenekunst kan være en ensom process.
Jeg er uddannet danser i England, og jeg husker tydeligt en bestemt rubrik på mine SU papirer jeg skulle krydse af; agter jeg at vende tilbage til Danmark og bruge min viden og uddannelse til at give tilbage til landet, som et symbol på at bringe min SU med mig over den danske grænse! Dette svarede jeg JA til, hvor jeg nu agter at bruge min viden og erfaring som et led i at opretholde den høje standard for scenekunst her i Århus.
Problemet jeg nu står i er at hvis i vil igennem jeres sparerunde flytter institutioner (LÆS: Bora Bora) til steder der slet ikke er gearet til at producere dans og bevægelse, og herved skubbe KATAPULT ud på gaden, vil jeg stå tilbage uden et sted at arbejde. Som freelance danse kunstner bliver jeg nødt til at have et samarbejde med de større institutioner, for at få plads til at skabe mit arbejde. Hvis Århus Kommune får dræbt disse teatre og scener, vil jeg stå tilbage med ingen mulighed for samarbejde, ingen mulighed for research arbejde og ingen mulighed for at blive inspireret i mit arbejde ved at se internationalt dans eller at møde kunstnere der besøger Århus.
TÆNK JER NU OM og stå i stedet fast på jeres lange samarbejde og aftaler med disse institutioner, så Århus bliver ved med at være en by på det scenekunsteriske verdenskort! Disse nye beslutninger og tiltag er et desperat forsøg, der vil få store og dybe konsekvenser for kulturlivet i og omkring Århus!
Download høringssvar som pdf