Jeg arbejder med forskning indenfor børn og unges trivsel i hverdagslivet og fritidslivet. At spare ungdomsklubber væk er en helt forkert vej at gå, når det handler om at arbejde for at styrke børn og unges muligheder for at indgå i forpligtende og konstruktive fællesskaber. Ungdomsklubber fungerer både som steder at mødes med venner og skolekammerater, men er også et pædagogisk rum, hvor professionelle lægger grundstenen for miljøer der baserer sig på demokratisk deltagelse, inddragelse og anerkendelse. Og sådanne prioriteringer er netop de værdier børn og unge har brug for som bolværk imod ensomhed, præstationskrav og en kultur der bl.a. båret af sociale medier sætter krav om perfekthed og selviscenesættelse. Børn og unge har brug for at være hele mennesker. Det betyder at de har brug for tryghed i familien, faglige udfordringer i skole og uddannelse, men altså også oplevelsen af rum der er baseret på fællesskab og gensidig respekt. Et sådant rum er de fritidspædagogiske rum. Ikke mindst i forhold til de unge, hvor vi jo står i en stor mistrivsels-krise. Rapporter fra forskere konkluderer aktuelt at mistrivsel er stigende, og i det lys har unge brug for oplevelsen af voksne der interesserer sig for dem og investerer i dem. Det bør vi alle bakke op om. Som far til fire har jeg også personligt oplevet hvor vigtige de fritidspædagogiske rum er, både SFO for de mindste skolebørn, men i høj grad også de mere frivilligt baserede rum for større børn og unge. Hvis de fritidspædagogiske rum lukkes ned, vil større børn og unge i større grad forsamles udenfor voksnes rækkevidde, og den gensidige respekt imellem voksne og større børn og unge vil få sværere betingelser.