Gå til hovedindhold
Sparekatalog for Kultur og Borgerservice

Bevar KUK

Bevar Kolt / Hasselager FO Klub

I et ældre villakvarter i forstaden findes der en bygning, hvor unge kan komme som de er, hænge ud sammen med venner og voksne der er nærværende fra start til slut.

Det finder sted tre aftener om ugen kl. 19-22 og en søndag om måneden afholdes en fælles event med efterfølgende spisning sammen kl. 16-22.

Huset summer af liv og ungdom med alt hvad det indebærer. Huset summer af samtaler om fritidsjob, lektier, venskaber, kærlighed, familielivet, musiksmag og ønsker for fremtiden.

Huset summer af fællesskab, fordi personalet tager et ansvar for at der er plads til alle der kommer og der bliver draget omsorg for alle der kommer.

Huset rummer unge i udsatte positioner, hvor klubben er deres ugentlige ”go to”. Både vi og de unge ved, at hvis klubben ikke var der, ville de hænge ud på gadehjørner, ved skolen, inde i byen – fordi de ikke har andre steder at hænge ud og fordi de ikke passer ind i de traditionelle fritidsaktiviteter.

Huset rummer unge der kommer, fordi vi er det sted hvor de kan starte på en frisk og få nye venner, fordi vi er det sted, hvor vi sørger for en god tone imellem de unge.

Huset ligger på en selvstændig matrikel, væk fra skolen og hverdagen – hvilket de unge siger har en stor betydning.

I år har vi oplevet, at de unge er blevet meldt ud af den lokale FU- klub, fordi de hellere ville være ved os i KUK. Fordi vi er det sted, hvor man har mulighed for bare at være, uden der er en voksen som vil noget med en. Der er tilbud om aktiviteter ud af huset en gang pr måned, men der hvor flest medlemmer kommer er i hverdagen, hvor vi mødes om bordtennis, madlavning, musik og det som fylder i et ungdomsliv.

Hvis huset ikke er der mere, hvor skal de unge gå hen? De har fravalgt FU klubben, de har fravalgt foreningslivet men de har valgt deres FO klub til. Det er lidt af en præstation i sig selv, at få unge til at være vedholdende og konstante i at have en interesse, og det er vi utrolig stolte af, at vi kan.

I skal bevare KUK, som har eksisteret i 30 år, fordi vi gør en forskel for unge i området både i deres daglig og på deres vej mod et godt voksenliv.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Merete Horn

Indsendt

19/11/2022 17:32

Sagsnummer

HS2085738

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H521

Kontakt

Alice Johnsen

Mail: aljo@aarhus.dk 

Telefonnummer: 30 91 35 44