At spare på kulturen kan umiddelbart virke som et oplagt sted. Kigger man på kulturlivet med øjeblikkets briller, kan det utrolig nemt virke som en underskuds forretning. Specielt hvis det holdes op mod erhvervslivet. Ja - specielt hvis det holdes op mod de dele af erhvervslivet hvor ansattes velfærd sættes under bundlininen.

Det er utrolig nemt, og ofte belejliget, at glemme hvor massiv påvirkning kulturen har på samfundet. Man skal vel ikke kigge længere end Globus, for at se hvad der gribes til, hvis ellers destruktive kræfter, specielt i ungdommen, skal guides i konstruktiv retning. Jeg tænker, det er en særdeles seriøs overvejelse værd, hvor de mennesker, der ellers beskæftiges i kulturen, skal søge hen når dette tæppe trækkes væk under dem.

Som underviser på en af byens musikskoler, ser jeg på første hånd, hvor mange unge der finder mening og måder at udfylde livet på, i byens og oplandets kulturelle tilbud. Jeg har stakkevis af eksempler på unge med ondt i livet, der finder indhold og mening i kulturen. I modpol; er der noget mere destruktivt end unge, der ikke ved hvad de skal gøre med sig selv???

Derudover er det fattigt, visionsløst, og indlysende destruktivt at fokusere spareplaner på kulturen - der i en lang årerække har stået for skud. Området ligger STADIG i knæ efter coronaen. Vel at mærke som det sidste nogen politiker reelt gider beskæftige sig med. Man kunne måske fristes til at henvise til støttekroner til større kulturelle institutioner (isoleret set meget fint) - men man glemmer (måske nok belejliget) dem der skal skabe indholdet til disse institutioner, der specielt i dag på stribe kaster håndklædet i ringen.

Perspektivet i spareplanen er, at man demonterer dansk kultur. Holdberg's, H.C. Andersens, Steffen Brandt's, Kim Larsen's, og utallige andres overlevering af dansk kultur er på vej ud med badevandet, sammen med hele det kulturelle vækstlag.

Os der beskæftiger os med det på daglig basis - ildsjæle der i bogstaveligste forstand går for lud og koldt vand(!!!), og som i fornuftens øjesyn for længe, længe siden burde have givet op over for visionstomhed - kan ikke andet end græmme os over hvordan arven fra (også) Kaj Munk, Emil Reesen, Kaj Norman Anders, Nephew osv. gøres op i - ingenting.

Så;
- Hvad koster unge, med intet at foretage sig, samfundet?
- Hvad koster mennesker, der finder hverdagen indholdsløs, samfundet?
- Hvad koster det, at glemme dansk identitet, normer og værdisæt?
.....jeg kan blive ved med disse spørgsmål.....

God fornøjelse med spareplanen. Gud ske lov, skal jeg ikke (igen) slagte landets kultur. Men håndklædet er i den grad på vej i ringen. For AArhus gider ikke bruge kroner på dem der falder igennem systemet. De kan ikke betale sig. (Ja, jeg smører tykt på - men kommunens spareplaner har en retning...)

VH
Søren Jepsen