Jeg er en ung scenekunstner på 22 år, som kommer oprindelig fra Nykøbing Mors, hvor jeg var så heldig at udvikle mine kompetencer indenfor scenekunst på limfjordsteateret og Morsø Gymnasium.
Derefter drog jeg til Fyn for at videreudvikle mine kompetencer på Ryslinge højskole. Da det kom til at flytte hjemme fra lå hele beslutningen i, hvor kan jeg bedst udvikle mig? København har flest muligheder, men virker skræmmende, stor og alt for langt væk. Århus var drømme scenariet, men i flere år har der været snak om det dødende scenekunst liv i byen blandt unge. Der er tildels kun mulighed for at få en fod ind i det aarhusianske scenekunstbranche, enten fra barnsfod ved filuren eller i nåleøjet på DDSKS.
Så selvfølgelig valgte jeg det skræmmende og dyre Københavnske, hvor jeg nu har været Kunstnerisk leder i STiL/ART Kompagniet, som har været en del af vækstlaget I et år. Vi har både optrådt på scenoskop teaterfestival, teaterbattle og netop igår optrådte vi på Quonga Teaterfestival, hvor jeg blev overrasket over hvor lidt fokus og opbakning festivalen har af alle de tre.
Nok er holdet bag Quonga nyt, men de havde skrabet mange frivillige til og somme tider flere end, der var at finde blandt publikum.
Da jeg var yngre hørte jeg historier om, hvad Quonga gav til den unge scenekunst, hvordan de som den førende festival kunne hjælpe dygtige unge frem. Jeg husker hvordan der tidligere var mulighed for penge præmiere, men i år har det kun været nok til at få støtte fra og vinde ophold med Ryslinge- og Teater katapults ekspertise.
Jeg havde i lang tid svært ved at finde min vej ind i vækstlaget, mest fordi jeg var alene om det og manglede en hånd. Hvis Teater Katapult forsvinder, forsvinder Quonga og resten af vækstlaget i Aarhus. Og lige så stille vil dominoprikkerne falde og til sidst ligger vækstlagsmonopolet i København. Det vil være en skam, for det vil give indtrykket af at kunst kun er for de dannede i København. Så for jeres egen skyld ændre og priotere scenekunsten, så vi kan få en bred udvikling og diversitet. For vi skal løfte i flok.
Venlig hilsen
Oscar Hernández Østergaard
Skuespiller, dramatiker, grafisk designer, iscenesætter og kunstnerisk leder af STiL/ART Kompagniet