Sparekatalog for Kultur og Borgerservice
Bevar kulturen
Mit teaterhjerte bløder for de aarhusianske teatre, som er blevet forelagt denne spareplan, som ikke blot har betydning for de scener, som skaber platform og udvikling af kunsten, men som også sender et kedeligt signal om, at kulturen ikke tillægges særlig meget værdi. Alt dette vil i sidste ende også få betydning for de mange unge talenter i vækstlaget, som måske drømmer om at gøre scenekunsten til en mulig levevej. Århus har længe lagt vægt på udviklingen af talenter og forsøgt at bygge op, for derefter blot at rive ned og ødelægge mulighederne for at udvikle sig som unge kunstnere i Århus. Vi må simpelthen ikke efterlade kulturen på denne måde.
Download høringssvar som pdf