I min barndom kom bogbussen til byen onsdag eftermiddag. Det var et af ugens højdepunkter.
Bibliotekaren kendte os – stamkunderne. Mine forældre, mine søskende og jeg selv. Bussen bragte mig De 5 bøgerne, Anne fra Grønnebakken, Agatha Christie, Peter Høeg. Det var en lille bus, men den var vores.
I dag er lørdag formiddag ugens højdepunkt. Bogbussen er skiftet ud med Hasle bibliotek, men bibliotekarerne kender os stadig – stamkunderne. Mine børn, min mand og jeg selv.
Nu er det mine børn, der låner De 5, eller snakker med morfar og mormor, der også går på biblioteket lørdag formiddag. Jeg låner stadig Agatha Christie og Peter Høeg, eller noget der ligner. Vi hilser på naboerne, drengene fra fodboldholdet og folk vi ellers aldrig ville have talt med.
Det sker ofte, at mine børn taler meget højt på biblioteket, og jeg må minde dem om at vise hensyn over for de andre. Men de larmer ikke – de føler sig hjemme. Biblioteket er deres sted. Vores sted. Et sted hvor verden på mange måder åbner sig, og børnene får muligheder og kompetencer der rækker langt ind i fremtiden. Fortroligheden med biblioteket er uvurderligt i forhold til deres læring og udvikling.
Der findes andre biblioteker i Aarhus, og frem for at tage cyklen til Hasle bibliotek, kan vi tage bilen til Risskov bibliotek. Som familie kommer vi ikke til at mangle litteratur - men Hasle bibliotek er mere end bøger. Biblioteket er også en del af vores anker i lokalområdet, for en stor del af ugen orienterer vi os i andre retninger.

For lokalområdet og for os som familie vil det være et meget stort tab, hvis Hasle Bibliotek lukker.