Gå til hovedindhold
Sparekatalog for Kultur og Borgerservice

Bevar Teater Katapult/Stop flytning af Bora Bora og lad nu vær med at skære i kunst og kulturbudgetterne.

Kære Aarhus Kommune.

Med forslaget om lukning af Teater Katapult og flytningen af Bora Bora og besparelser på kulturområdet som sådan, er Aarhus kommune, desværre, ved at bidrage til en indsnævring af mangfoldigheden, i en by der ellers har prioriteret kunsten og kulturen højt.

Teater Katapult i Aarhus er ikke kun en uundværlig del af kulturlivet i kommunen men også en nødvendig og vigtig spiller for scenekunsten i resten af landet. Det er et teater drevet en lille flok hårdtarbejdnede mennesker, der med ganske få midler, har formået at afvikle en imponerende vifte af arrangementer og tilbud som borgerne i kommunen nyder godt af.

Med produktion af egne forestillinger og vækstlagstiltag som Katapult Akademiet er teatret en af frontløberne, her til lands, i udviklingen af ny dramatik, der favner de helt unge nye stemmer til de mere etablerede, samtidig med at de bringer borgere og publikummer helt tæt på udviklingen af ny dramatik. Det er et af de teatre i kommunen, der bringer flest forestillinger fra resten af landet til byen - uden dem vil borgere i Aarhus ikke længere kunne opleve den nye spændende scenekunst, der bliver produceret i resten af landet.

Jeg må på kraftigeste vis opfordre Aarhus Kommune til at genoverveje deres sparekatalog og finde de midler, der skal til, så Teater Katapult kan bevares. Stoppe flytningen af Bora Bora og generelt understøtte kunsten og kulturen i kommunen, i stedet for skære ned på området.


Mvh
Troels Hagen Findsen
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Troels Hagen Findsen

Indsendt

21/11/2022 09:13

Sagsnummer

HS4362647

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H521

Kontakt

Alice Johnsen

Mail: aljo@aarhus.dk 

Telefonnummer: 30 91 35 44