Sparekatalog for Kultur og Borgerservice
Sparekataloget - Initiativpulje
Kære beslutningstagere
I foreningen MUX ser vi et stort problem i hvordan sparekataloget er blevet udarbejdet. Selve ordet "sparekatalog" henviser til, at man kan "browse" sin vej gennem kataloget for at finde de besparelser, der ville have mindst negativ effekt på kulturen. Vores høringssvar burde i første omgang handle om hvilke dele af sparekataloget, vi ser som uundværdlige for på den måde at sørge for vi ikke lukker de forkerte kultursteder og kulturpuljer i Aarhus. Med et sådant udspil, som I her fremlægger bliver der pålagt os som privatpersoner og forening, at udarbejde alternative spareforeslag, førend I kan tage dette høringssvar seriøst i første omgang. Det burde aldrig være vores ansvar, men jeres som beslutningstagere, at oplyse jeres borgere i kommunen om hvilke muligheder, der eksisterer. Resten af dette høringssvar indeholder dog alligevel kritik rettet mod specifikke sparingsforeslag i jeres katalog uden alternativ finansiering - den sætter vi vores lid til, at I selv vil undersøge nærmere.
1) Lukningen af HeadQuarters.
Headquarters er et af højdespringerne i tildelingen af Honorarstøtten. En pulje kommunen selv har sat op og ansat fagpersoner i Musikrådet til at fascilliterer. Det virker selvmodsigende, at et af de steder I kan spare (på den bedst mulige måde) går ud over det I selv kvalificerer som et at Aarhus' vigtigste spille steder.
Som minimum forventer vi af jer, beslutningstagere/polikere, at I hjælper Headquarters til fortsat at kunne eksistere andetsteds, og ikke blot efterlader deres fremtid i det ukendte.
2) Initiativpuljen.
Initiativpuljen står for alt det vi i MUX beskæftiger os med. Unge sprudlende entrepreneurer har gennem initiativpuljen muligheden for at prøve kræfter med større risikofyldte projekter, end hvad de mere etablerede puljer vil støtte. Hvis I trækker stikket fra Initiativpuljen sætter I det fremadskuende i skak og fodrer det allerede etablerede yderligere. Musikken (og kunsten!) har brug for fortsat progression for at kunne give så meget som muligt tilbage - og det er desværre en kendsgerning, at sådan progression har brug for midler.
Dbh
Foreningen MUX
Download høringssvar som pdf