Sparekatalog for Kultur og Borgerservice
Headquarters
Der forsvinder er vigtigt frirum for kreativitet og udfoldelse for vækstlaget hos den aarhusianske musikscene, hvis HQ må lukke. Aarhus har i årtier været motor for udvikling af dansk musik og HQ er en vigtig brik heri. Små virksomheder - og især i underholdningsbranchen - har været presset siden COVID, men HQ kom lige igennem og lever stærkt videre. Men kun hvis de får lov at bygge videre på deres frirum og udvikle deres virksomhed. Og det kan ikke passe, at et sted, som tager så stort socialt og kulturelt ansvar må lukke, mens væsentligt mere kedelige og intetsigende danseklubber får lov at leve videre. HQ er også et sted for dem, som ikke passer ind alle de poppede steder i Aarhus og hvor der er plads til at man folder sig ud, opdager sig selv og møder venskaber for livet. Headquarters må bevares og det ville være et kæmpe tab for ungdommen og kulturlivet i Aarhus, hvis den må lukke. Ungdommen har mistet nok i COVID-tiden og de skal ikke frarøves muligheden for at opleve en fabelagtig, kreativ og storslået aften på HQ.
Download høringssvar som pdf