Gå til hovedindhold
Sparekatalog for Kultur og Borgerservice

FO-klubberne - udtalelse fra medlemmer og medarbejdere

På vegne at de unge mennesker der er bruger af, og arbejder i FO-klubben Skejby-Lisbjerg, indsendes følgende udtalelser:

J eg er tidligere medarbejder i Lisbjerg ungdomsklub, men arbejder der ikke længere grundet mit virke som polititjenestemand.
I forbindelse med mit arbejde træffer jeg rigtig mange unge mennesker, som mangler et sted at opholde sig. Dette skyldes, at der ikke er nogle tilbud til de unge.

Lisbjerg ungdomsklub har altid været i stand til at tage hånd om disse børn så de ikke færdes på stisystemer, omkring tankstationer eller andet i de mørke timer. Jeg oplever ofte i forbindelse med mit arbejde, at de unge keder sig og mangler et sted at mødes. Dette resultere til tider i, at de samles flere personer omkring vuggestuer, børnehaver og andre steder. I nogle tilfælde medbringer de knallerter/scootere, som kan virke utryghedsskabende i det offentlige rum.

Mange unge mennesker, der samles uden opsyn af voksne og uden noget at lave kan i mange tilfælde resultere i kedsomhed som kan føre til hærværk, afsprængning af postkasser samt andet. Dette skyldes ofte ikke de unge er dårlige opdraget, men det skyldes kedsomhed og at der skal ske noget.
De førhen nævnte eksempler er blot en brøkdel af det jeg har oplevet inden for den sidste månedstid. I den by jeg er bosat i mærker vi også problemer med unge mennesker der samles omkring vuggestuer, børnehaver og skoler. Her holder de fest, knuser flasker, kaster kanonslag m.v. Jeg håber ikke i vælger at træffe den beslutning, at ungdomsklubben i Lisbjerg skal lukkes.
Mvh. Anders Funch.
----------------------------------------

Vi har fået at vide at kommunen vil lukke alle UK i Aarhus det syntes jeg er en dårlig ide fordi at uk er et frirum det er det eneste sted hvor vi kan være sammen efter skole og skabe nye venskaber.
Vi har fået at vide at kommunen vil lukke alle uk. Det er en mega dårlig ide fordi det er det eneste sted vi kan hænge ud og dyrke venskaber, det er det eneste sted hvor vi kan være i fred for vores forældre.
Sarah Seldrup, 7. klasse Lisbjerg Skole
--------------------------------------

1: de voksen er mega søde
2: i laver nogle mega hyggelige ture
3: det er mega billigt
4: der er mega hyggeligt 5: det er det eneste sted vores årg er sammen
6: vi får et bedre sammenhold på årgangen siden vi startede i klubben
Kadija Diaoune, 7. klasse Lisbjerg Skole
--------------------------------------------

Jeg har hørt at kommunen vil lukke alle ungdomsklubber det synes jeg er en dårlig ide fordi der er mange børn der elsker at være sammen om aften
Mea Tjørnholm, 7. klasse Lisbjerg Skole
-----------------------------------------------

Jeg går i UK fordi mine venner gør og det er altid så sjovt i UK med mine venner altså så sjovt jeg går der 3 gange om ugen. Hvis UK lukker så bliver det svære for mig at være sammen med mine venner og så vil jeg kede mig vær uge fordi mig og mine venner har det sjovt hver gang der er UK. De voksne i UK er altid klar på hvad man vil og altid i godt humor som gør det endnu sjover.
Malthe Schou Bang, 8. årgang
---------------------------------

Hejsa. Vi har fået af vide i klubben, at man var velkommen til at skrive til jer hvor man ikke skulle lukke klubben(erne). Hvad ville der kunne ske hvis der ingen ungdomsklub var? først og fremmest, så ville der være nogen venner, som har været vant til at skulle mødes i klubben for at være sammen med hinanden, fordi de måske ellers har svært ved at finde tid til det i fritiden. Det er utrolig vigtigt for os unge, at vi har et sted at kunne gå hen til. Netop for at komme ud og være sammen med vores venner.

Hvad gør de voksne? De voksne laver en hel del, og de får os til at føle os i trygge rammer, og er åbne og omsorgsfulde. De er utrolig imødekommende, hvis man f.eks har det svært derhjemme engang imellem. De er åbne til at snakke om problemer om ALT! Kunne sige mere, men tænker i får nok mails her for tiden.
Mvh. Malakias, 8. klasse
-------------------------

Hej! Syndes ikke det er okay at lille et sted ned hvor unge har det godt, hvor unge føler sig trygge og hvor de hygger sig. Unge har det meget svært socialt i forvegen. Socialt går det bedre for mig da jeg har været i uk, man føler sig hjemme i et fællesskab. Syndes det er helt vildt latterligt at lukke den. Men i syndes måske ikke det er slemt nok med de unge i forvegen?
Frederik Brogaard Møller, 7. klasse Lisbjerg Skole
-----------------------------------------------------

Jeg går i ungdomsklubben fordi at jeg syntes det er rart at kunne være sammen med mine venner udenfor skolen, og jeg føler at vi har et meget bedre fælleskab derhenne. Jeg elsker også at gå i ungdomsklub pga alle de fede ting vi laver, og de ture vi tager på. Hvis ungdomsklubben lukker, ville jeg blive rigtig ked af det, fordi det er et andet hjem for mig.
Jeg føler mig altid så velkommen og hjemme når jeg er der. Det er vigtigt at den ikke lukker fordi at hvis den lukker, har jeg ikke rigtig mulighed for at være sammen med mine venner i lidt længere tid af gangen. Som sagt ville jeg blive rigtig ked af det, og jeg håber at ungdomsklubben forbliver åben.
Zelina B. Christiansen 7. klasse Lisbjerg Skole
-------------------------------------------------------
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Ulrik Mathiassen

Indsendt

21/11/2022 22:02

Sagsnummer

HS1649312

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H521

Kontakt

Alice Johnsen

Mail: aljo@aarhus.dk 

Telefonnummer: 30 91 35 44