Vi har med stor bekymring læst spareforslaget: 'Nye principper for opkrævning ved lån af kommunale lokaler', hvori der foreslås indførelse af et gebyr på kommunale undervisnings-, møde- og faglokaler samt et årligt gebyr på foreningslokaler med eksklusiv ret.

Dette spareforslag står i en skærende kontrast til en af de fundamentale hovedregler inden for den folkeoplysende voksenundervisning (aftenskolerne), nemlig at kommunen, jf. Folkeoplysningslovens § 22 stk. 1, skal stille kommunale lokaler vederlagsfrit til rådighed for foreninger. En hovedregel, som er med til at sikre, at alle borgere i byen kan have råd til at dyrke en fritidsinteresse, som styrker både deres kompetencer, dannelse og mentale sundhed. Forslaget forventes at ramme de mest sårbare og udsatte borgere i kommunen, da den ekstra omkostning kun kan dækkes af deltagerne.

Det vækker således vores undren, at forslaget på flere områder går imod gældende lovgivning inden for den folkeoplysende voksenundervisning.
For det første foreskriver Folkeoplysningsloven klart i § 22 stk. 4 og 5, at kommunen kun kan opkræve gebyr ved brug af anviste lokaler, hvis kommunen yder et frivilligt tilskud til foreningers egne eller privat lejede lokaler, som overstiger det lovbestemte. Det er mig bekendt ikke tilfældet i Aarhus Kommune, hvor der siden 1996 har været en underfinansiering af lokaletilskuddet til aftenskolerne i Aarhus.
Dertil kommer at loven desuden foreskriver, at det opkrævede gebyr skal indgå i den pulje, som kommunen anvender til frivillige supplerende lokaletilskud inden for det pågældende område. Det vil reelt sige, at beløbet ikke kan anvendes til besparelser eller omkostninger andre steder.
Sekretariatsleder i Dansk Oplysnings Forbund, Henrik Christensen, står gerne til rådighed får en nærmere drøftelse af Folkeoplysningslovens regler om lokaler og lokaletilskud.

I spareforslaget tages der forbehold for beregninger og udregninger. Det betyder, at vi ikke kan gennemskue, hvad spareforslaget kommer til at koste den enkelte aftenskole og området som helhed. Her vil vi gerne fremføre, at området allerede er betydeligt underfinansieret og har været det i flere år.
Århus Kunstakademi yder allerede i dag ganske meget for de kommunale midler, som tildeles skolen. Skolen giver 5 gange så meget omsætning tilbage til byen, som vi modtager i kommunal støtte. Vi understøtter her på skolen mere end 35 billedkunstnere med en indtægt ved siden af deres kunstneriske virke og supporterer således vækstlaget for kunst og kultur i byen. Det kunstneriske vækstlag, som skaber nytænkning og kreativitet i hverdagen og som styrker og øger byens tiltrækningskraft.

Skolen bidrager desuden til at samle unge, voksne og ældre i værdiskabende fællesskaber, som beriger og understøtter den mentale, sociale og fysiske sundhed for vores deltagere. Vores kunstneriske kurser er desuden med til at skabe en fødekæde for fortsat udbredelse af kunst og kultur i Aarhus. Det håber vi, at vi kan blive ved med at gøre.

Vi foreslår derfor, at man ser på området med nye øjne og finder besparelser på områder, hvor der ikke i forvejen er knappe midler samt harmoniserer i tråd med intentionerne for de folkeoplysende foreninger.

Bestyrelsen og ledelsen, Århus Kunstakademi

Formand Ane Hejlskov Larsen
Næstformand Peter Flejsborg
Rektor Marianne Gasbjerg

Århus Kunstakademi / Aarhus Academy of Fine Art
Vestergade 29, DK-8000 Aarhus C
aaka.dk