Sparekatalog for Kultur og Borgerservice
Ja til Højbjerg Fotografiske Værksted
Ja til Højbjerg Fotografiske Værksted
Billedkunstnernes Forbund (BKF) organiserer og repræsenterer en meget stor gruppe af byens professionelle billedkunstnere, og vil på det kraftigste opfordre til, at man gentænker og bevarer Højbjerg Fotografiske Værksted.
Stedet er BÅDE et enestående og professionelt udstyret værksted - OG en vigtig platform for uddannelse, netværk og vidensdeling kunstnerne imellem!
Højbjerg Fotografiske Værksted bør bevares af mange gode grunde:
• Værkstedet er udstyret med helt unikke faciliteter og muligheder, der kan samle og tiltrække en bred vifte af kunstnere både lokalt, nationalt og internationalt.
• Kan fungere som platform både mht. udveksling og residens - og understøtte andre væsentlige relaterede initiativer i Aarhus, såsom Galleri Image, Fotobook Week, Fotografisk Skole mfl.
• Der findes ikke andre fælles værksteder i byen, der er udstyret eller kan rumme disse helt specifikke muligheder- og som dertil også kan anvendes af studerende fra akademierne/skolerne.
• Videreuddannelse er vigtig, og i BKF Midtjylland har vi en del erfaring med at udvikle kurser og workshops, som her i denne forbindelse, ville kunne forberede kommende brugere af værkstedet. En form for ”Kørekort” som vil betyde, at mange flere fremover kan anvende værkstedet på en mere selvstændig basis.
Billedkunstnernes forbund håber at Højbjerg Fotografiske Værksted bevares – og står meget gerne til rådighed i forbindelse med en gentænkning og optimering af værkstedets fremtidige virke.
På vegne af Billedkunstners Forbund, Midtjylland
Formand Mette Skriver
Download høringssvar som pdf