Sparekatalog for Kultur og Borgerservice
sabt@scenekunstskolen.dk
Katapult spiller en stor rolle i fødekæden af scenekunstnere og i udviklingen af scenekunstnere - særligt i forhold til ny dramatik. Med Katapult Akademiet, som opererer på et ekstremt højt fagligt niveau og solidt og kontinuerligt, udvikler Katapult unge dramatikere, som søger ind på Den Danske Scenekunstskole for at blive uddannet hos os, men Akademiet griber også de dramatikere, som udgår fra Den Danske Scenekunstskole, ved at invitere dem til at indgå i udviklingsforløb af deres nye værker. Det gør de ikke for at udvikle forestillinger til egen repertoire, men for at investere i de nye professionelle dramatikeres fortsatte udvikling og i fagets udvikling generelt. Katapult Akademiet er den eneste udviklingsplat i Jylland dedikeret til ny dramatik, og synergien mellem Den Danske Scenekunstskoles linje for Dramatisk Skrivekunst og Katapult Akademiet er uvurderlig for de kunstnere vi uddanner og for dansk dramatik generelt. At lukke Katapult og Katapult Akademiet vil efterlade et stort hul i fødekæden: i rekrutteringen af nye studerende til Den Danske Scenekunstskole i Aahus og i overgangen for vores studerende fra uddannelse til branchen. Endvidere er Katapults repertorie et fornemt og virkelig vigtigt vindue ud til verden. De spiller internationale forestillinger, der gør Aarhus større, og flere af vores fornemmeste udenlandske undervisere på Den Danske Scemekunstskole Aarhus er opdaget igennem Katapults forestillinger og repertorie
Download høringssvar som pdf