Forslaget om at flytte Bora Bora til Teater Katapults lokaler er kortsigtet og ødelæggende for et helt kunstfelt. Spareforslaget vil få konsekvenser lokalt, nationalt og internationalt.

I et kulturpolitisk klima, hvor et af de vigtigste temaer er at fordele kulturinstitutioner og midler i hele landet, må Aarhus Kommune tage ansvar for, at de pt. huser en institution der spiller en nøglerolle ikke blot på den lokale scene, men også for kunstformen nationalt og internationalt. Bora Bora er en multifacetteret institution, der udover deres eget forestillings- og festival program også tilbyder residencies, co-producerer værker og indgår i internationale netværk. Med andre ord: Bora Bora er en ekstrem vigtig partner i dansens meget skrøbelige økosystem. To scener, som er teatrets nuværende faciliteter, er et absolut minimum for at kunne opretholde disse aktiviteter. At flytte institutionen til en scene på 7 x 7 m2 er det samme som at nedlægge teateret i dets nuværende form.

Dette er et kæmpe tab. Dansens produktionsvilkår er i forvejen præget af utroligt dårlig tilgang til sceneressourcer og derigennem tekniske ressourcer. Ofte rykker vi vores produktioner ind i scenerummet få dage, eller max en uge, inden premiere. Dette sætter allerede ekstreme begrænsninger for, hvor fordybet vi kan arbejde med de tekniske og scenografiske dele af vores forestillinger. Flere ugers prøver i scenerum og scenografi er en luksus som er de færreste koreografer forundt. Men Bora Bora er netop en scene, der både har et løbende forestillingsprogram og samtidigt tilbyder kunstnere rum til at udvikle værker. Dette kan bl.a. lade sig gøre, fordi teatret har to blackbox rum at råde over. Det kan ikke understreges nok, hvor ødelæggende det vil være at fjerne denne vigtige brik i produktionsøkosystemet.

I dansen er rummet en afgørende faktor, når kunsten skal udvikles. Dans og koreografi kræver kvadratmeter. Rummet er altid under bearbejdning, og rammerne definerer hvad der er fysisk muligt at gennemføre. Kvadratmeter er et råstof, og det er fuldstændigt afgørende for hvilke typer af værker og produktioner der kan skabes.

Større værker kræver den korrekte plads. En “for lille” scene vil afgrænse det kunstneriske program. Både teater og kunstnere vil blive begrænset i, hvilke værker der vil kunne præsenteres i de foreslåede rammer. Der er ingen tvivl om, at publikum vil kunne mærke konsekvensen dette forslag med det samme. Mange af de store internationale ensembleværker, som Bora Bora har tradition for at vise, vil ikke længere kunne gæste teatret, og hvor i Aarhus skal publikum så møde koreografien? Denne beslutning vil kun skabe et nyt behov for sceneplads, et nyt behov for øget kommunal finansiering!

Dansen er et kunstområde i rivende udvikling. Den statslige uddannelse er succesfuld og velfungerende. Udbuddet af forestillinger med høj kunstnerisk kvalitet er markant. Men dansen som kunstform er institutionelt under voldsom destabilisering i disse år. Først mistede Dansehallerne i København deres bygning, så blev danseuddannelsen på Statens Scenekunstskole tvunget til Holstebro, og nu senest dette spareforslag om at flytte/forandre Bora Bora. Med andre ord er tre nøgleinstitutioner, i et i forvejen lavt prioriteret og prekært kunstfelt, tvunget til at bruge en stor del af deres ressourcer på at overleve og opretholde deres vigtige virksomhed. Det er ødelæggende for hele feltet, som har brug for stærke organisationer som kan sikre, at vi som samfund har et rigt og multifacetteret kunst og kulturliv, også i krisetider.

Jeg håber, at Aarhus kommune vil lytte til de mange høringssvar og vil tage ansvar for det lokale kulturliv, men også tage vare på den værdi som Bora Bora skaber for den på den nationale og det internationale scene.

Marie Topp, koreograf og danser.