Sparekatalog for Kultur og Borgerservice
Forsalg til besparelser på kulturområdet.
Sparekatalogets forslag til besparelser på kulturområdet er uigennemtænkte og forfejlede set med det lange lys på.
Forslaget bærer præg af skrivebordsarbejde, der er ude af trit med virkeligheden, og tager ikke hensyn til de langsigtede virkninger (ex. Katapult udover den foreslåede besparelse også mistet externe tilskud på 2,5 mill) Bora Boras evt. udflytning til Godsbanen bærer præg af at forslagsstillerne aldrig har sat sine ben på scenen og har intet kendskab til institutionens behov. I sidste ende kan det blive et rigtigt dyrt for kommunekassen, hvis der skal findes egnede løsninger til en genhusning af denne værdifulde scene.
At spare på folkebibliotekerne hører kort sagt ingen steder hjemme, de foreslåede besparelser bør hældes ned af brættet, det samme gælder alle forslagene om besparelser på de kulturpuljerne der sikrer nytænkning og udvikling.
Generelt set, bærer forslagene præg af, at en række embedsmænd, i kulturrådmandens afdeling er helt ude af takt med virkeligheden, men lever i en beskyttet tilværelse gemt bag murerne på Rådhuspladsen
Generelt bør byen (læs: politikerne) blive meget bedre til at se på de udviklingsmuligheder og de resurser som byens kulturinstitutioner kan bidrage med, det kræver en respekt og en konstant dialog med institutionerne. Det kræver et opgør med de snævre magistratsgrænser. Det kræver at politikerne tør gøre mere brug af de kunstfaglige evalueringer.
Download høringssvar som pdf