Gå til hovedindhold
Sparekatalog for Kultur og Borgerservice

Spareforslag vedr. tilskud til FO klubber i Aarhus kommune

Mejlby d 22-11-22

Høringssvar vedr. Kultur og Borgerservice forslag om at spare tilskud til FO klubberne væk.

Kære Kultur og Borgerservice.
Jeg skriver på vegne af den siddende HUK forældrebestyrelsen som alle er bosat i lokalområdet, og hvor flere selv har været ung i HUK og nogle har endda tidligere været medarbejde i klubben.
Vores lokale ungdomsklub i Hårup som har eksisteret siden 1978 er et fristed for de unge der har brug for at mødes til en uforpligtende aften, i samværet med andre unge på tværs af klasserne.
Klubben har efter sommerferien 2022 i alt 121 unge mennesker som har skrevet under på at de vil være medlem af klubben.
Hver aften besøger unge mellem 20 og 50 unge mellem 13 og 18 år HUK.
Det er de lokale unge i Todbjerg, Mejlby og Hårup der benytter klubben. Men der kommer også unge fra Lystrup, Elsted, Elev og vi har sågar unge fra Halling, Ødum og Spørring hvor der ikke er en direkte busforbindelse.
At HUK favner så bredt i lokalområdet og i de omkringliggende byer, siger noget om hvilket tilbud HUK har.
Vi oplever at klubben kan gøre en forskel, da de unge ikke har noget alternativ. Dette blev meget tydeligt under Corona nedlukningen, da de unge ikke havde deres normale opholdssted at være i, og flere grupperinger af unge mødtes rundt om i byerne i og omkring Hårup og gjorde flere af de lokale beboere utrygge.
Den bekymring har vi igen nu hvor Kultur og Borgerservice er kommet med dette spareforslag som vil resultere i lukning af vores fantastiske ungdomsklub i 2024.
Vores bekymring er på baggrund af, at største delen af de unge der besøger HUK, ikke ser sig selv som en del af FU området da FU henvender sig til en yngre gruppe.
De unge i HUK er ikke kun unge som ikke er medlem af den lokale sportsforening, men en dejlig blanding af unge mennesker på alle niveauer som ønsker et trygt sted at være om aftenen.
Vi ser dog også en stor gruppe unge som ikke trives i sportsforeningen og som bruger HUK som deres fristed i løbet af ugen.
Disse unge vil være meget svære at få passet ned i en FU klub og vi ser at det vil kræve store omkostninger fra andre kommunale instanser, da vores dygtige klubmedarbejdere udfører opsøgende arbejde og møder de unge i vores lokalområde.
Vi håber kultur og borgerservice kan se at det vil være en stor fejl at spare den lokale FO klub i Hårup væk.

På vegne af forældrebestyrelsen

Ronny Terndrup
Formand
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Ronny Busk Terndrup

Indsendt

23/11/2022 17:09

Sagsnummer

HS7141572

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H521

Kontakt

Alice Johnsen

Mail: aljo@aarhus.dk 

Telefonnummer: 30 91 35 44