Gå til hovedindhold

Høringssvar

Sparekatalog for Kultur og Borgerservice

Gebyr for lån af kommunale lokaler - Grimhøj Motocross Klub

Med det fremlagte spareforslag vil Aarhus Kommune fremover opkræve et beløb fra de folkeoplysende foreninger, der låner kommunale lokaler. Grimhøj Motocrossklub er en af de klubber, der har til huse i lokaler ejet af Aarhus Kommune.
Det fremgår af forslaget, at en forening med foreningslokaler, hvor foreningen har eksklusiv ret til lokalerne og har over 300 m2 lokale kan forvente en ny omkostning på minimum 25.300 kr. om året.

For Grimhøj Motocross klub vil det være en udgift, som man skal dække på bekostning af de pædagogiske aktiviteter, som hele klubbens virke centrerer sig omkring. Det vil have en stor og negativ effekt på de mange tilknyttede drenge (og piger) som ikke har mange andre steder at tage hen eller passe ind og som her får succesoplevelser skole og hverdag ellers ikke giver dem.

Aarhus Kommune har indtil nu ikke opkrævet leje eller gebyr for brugen af de kommunale lokaler. Man må forstå på teksten i sparekataloget, det nye gebyr/leje både skal sikre en indtægt til kommunen på 650.000 kr. om året, men vigtigere endnu, at det vil sidestille klubberne i kommunale lokaler med dem i lejede lokaler, som allerede i dag har omkostninger til leje.

Det er da en håbløs logik, som i et lighedsmageri går efter at stille alle lige dårligt!
Logikken om at betaling af leje vil få foreningerne til at afmelde lokaler, der alligevel ikke bruges, og dermed skabe en bedre generel kapacitetsfordeling kan være meget fin, men den kan alene gælde for foreninger, der ikke har specifikke lokaler, som de alene bruger.

De lokaler Grimhøj Motocross Klub råder er specifikt indrettede til netop motocross og gebyret vil derfor for klubben alene blive en ny udgift i form af husleje til kommunen.

Det virker ikke rimeligt taget i betragtning af at netop Grimhøj Motocross Klub anvendes af ungdomsskoler, ungdomsklubber og døgninstitutioner i hele Aarhus Kommune. Der er således tale om en klub, der løfter en opgave langt bredere end klubbens egne medlemmer, hvor lokaler og faciliteter bruges på tværs af hele kommunen.

Det burde i høj grad tale for, at Grimhøj Motocross Klub er så specifikt et tilbud i Aarhus Kommune, at klubben skal undtages fra det påtænkte gebyr for lån af kommunale lokaler.

Skulle man politisk vælge at fastsætte gebyr/ leje for foreningernes lån af kommunale lokaler, så må det som minimum antages, at Aarhus Kommune fortsat vil afholde driftsomkostninger i form af vedligehold, vand, varme, el, renovation m.m. på disse lokaler.
Hvis dette ikke skulle være tilfældet vil de faktiske samlede omkostning for foreningerne få katastrofale følger for foreningernes virke.

Grimhøj motocross klub er drevet af utroligt inspirerende ildsjæle som strækker hver en krone og deres egen indsats og tid til det yderste - alt for de unges skyld. At knægte klubben i gebyrer ville være et kæmpe tab for ungdomsundsatsen i Gellerup og for ønsket om diversitet både i kulturelle udbud og brugere.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Anne Mette Thomsen

Indsendt

23/11/2022 21:45

Sagsnummer

HS5865520

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H521

Kontakt

Alice Johnsen

Mail: aljo@aarhus.dk 

Telefonnummer: 30 91 35 44