Sparekatalog for Kultur og Borgerservice
Vedr. planer om flytning af Bora Bora
Gennem de sidste år har jeg haft et væld af fantastiske danseoplevelser på Bora Bora og derfor er jeg stærkt imod en flytning, som vil ødelægge muligheden for at vise fremtidige forestillinger af samme kvalitet og størrelse. Jeg har gennem stort set hele mit liv danset klassisk ballet og haft min interesse dér, men Bora Bora har åbnet mine øjne for den moderne dans og beriget mig med både danske og internationale opsætninger af format. Jeg har bl.a. grinet til Don Gnu (flere gange), blevet imponeret af Himherandits nytænkning, blevet blæst omkuld af Blam! med Kristján Ingimarsson Company og endda oplevet fascinationen i min søns øjne under hans første møde med kultur til festivalen 'Dans Baby Dans'. Det MÅ ikke stoppe! Der MÅ ikke skæres ned på kulturen! Med en anden, mindre lokation vil Bora Boras muligheder blive alt for begrænset, hvilket er katastrofalt. Vi skal værne om kulturen, dansen og scenekunsten – lad Bora Bora blive!
Download høringssvar som pdf