Gå til hovedindhold
Sparekatalog for Kultur og Borgerservice

Bevar drifttilskuddet til Teater Katapult

I begrundelsen for at fjerne drifttilskuddet står blandt andet at "Aarhus er kendetegnet ved et stærkt teatermiljø", men Aarhus' teatermiljø vil ikke fortsætte med at være stærkt, hvis man fjerner grundlaget for at skabe ny dygtige teateraktører. Mig bekendt er Teater Katapult suverænt det teater i Aarhus, der bedst formår at danne bro mellem upcoming scenekunstnere og det professionelle teatermiljø i Aarhus. Med tiltag som Katapult Akademiet viser Teater Katapult, at de forstår vigtigheden af at fremdyrke talent inden for kulturen hvis man også vil have kultur på højeste niveau i Aarhus, og de laver et uundværligt stykke arbejde.
I kommunens begrundelse for at fjerne tilskuddet til Teater Katapult skriver de også, at de andre storbyteatre "både i forhold til publikum, kunstnerisk kvalitet og betydning for byens kulturmiljøer spiller en vigtig rolle", men det er netop teatre som Katapult der skaber direkte værdi for borgerne ved at inddrage byens beboere i de kunstneriske aktiviteter. Teater Katapult skaber simpelthen mere værdi for pengene.
At fjerne tilskuddet til Teater Katapult vil tage livet af en central og nødvendig aktør i Aarhus kulturliv. Det vil være katastrofalt for hele det scenekunstneriske vækstlagsmiljø i Aarhus, og i sidste ende vil det gå ud over kvaliteten af resten af teatermiljøet i Aarhus.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Anders Nøhr

Indsendt

23/11/2022 22:36

Sagsnummer

HS2574718

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H521

Kontakt

Alice Johnsen

Mail: aljo@aarhus.dk 

Telefonnummer: 30 91 35 44