Gå til hovedindhold
Sparekatalog for Kultur og Borgerservice

Lukning af ungdomsklubberne i Aarhus

Det er en stor fejl at lukke Ungdomsklubberne i Aarhus. Som forælder til 2 drenge som begge har gået i Frederiksbjerg Ungdomsklub er jeg dybt bekymret for Sport og Fritids ønske om at lukke ungdomsklubberne i Aarhus. Klubben er et fantastisk tilbud til de unge på Frederiksbjerg, hvor de har et godt og trygt sted at mødes i midtbyen. Ungdomsklubben skaber uvurderlige venskaber og aktiviteter og fungerer som et mødested med dygtige og meget kompetente medarbejdere, der ikke er en del af skolesystemet. Det er meget vigtigt, at der er et socialt og aktivt tilbud til de mange unge, som ikke udelukkende ønsker at bruge deres fritid på sport eller som slet ikke går til sport. Et sted som forener de unge i byen på tværs af klasser, årgange og skoler. Frederiksbjerg Ungdomsklub er en velfungerende forening, der har eksisteret i mange årtier og har igennem alle årene været et vigtigt omdrejningspunkt for de unge og et godt sted for forældrene at sende deres børn hen. I en tid hvor børn og unges trivsel aldrig har været lavere, vil det være voldsomt forkert af Sport og Fritid at lukke de velfungerende ungdomsklubber i Aarhus.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Astrid Pinholt Søndergaard

Indsendt

24/11/2022 07:18

Sagsnummer

HS8069696

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H521

Kontakt

Alice Johnsen

Mail: aljo@aarhus.dk 

Telefonnummer: 30 91 35 44