Sparekatalog for Kultur og Borgerservice
HQ kan ikke undværes
Spillestedet, natklubben og mødestedet Headquarters i Brobjergskolens gamle kælder er et helt specielt sted.
Som ung og uerfaren musiker lod Amira og Ole os komme til. De gav os – og har siden givet tusindvis af bands – en scene og et ekstremt trygt sted at prøve kræfter med sin musik. I de helt unikke og dunkle rammer, arrangerer de koncerter som er vedkommende, nærværende og ikke som nogle andre steder i Aarhus – eller hele landet.
ALDRIG har der været en dårlig oplevelse på Headquarters. Der er altid imødekommende personale, altid en god snak, en god dans og de bedste drinks. Det er som at træde ind i sin anden dagligstue.
At nedlægge HQ vil være en usammenligneligt tab for Aarhus. For nye og erfarne musikere. For danseglade mennesker. Det må simpelthen ikke ske.
Lad HQ være det sted, man altid har lyst til at tage hen. Kulturlivet i Aarhus har brug for det!
Download høringssvar som pdf