Sparekatalog for Kultur og Borgerservice
lak@odsherredteater.dk
Århus Kommunes forslag om at fjerne tilskuddet til Teater Katapult og at flytte Bora Bora - Dans og visuelt teater til uegnede lokaler vil være ødelæggende for diversiteten og mangfoldigheden i Århus og i den grad skade det scenekunstneriske økosystem i Danmark.
Herudover vil forslaget i Børn og Unge-forvaltningen om ophør af konkrete samarbejder med kulturinstitutioner ( Filuren og Århus Teater ), i den grad ramme børn og unges møde med scenekunsten negativt.
De her forslag vil gøre Århus til en fattigere by og Danmark til et kulturelt fattigere land.
Det vi har brug for, er flere investeringer i kunst- og kulturlivet. Udover at bidrage til byudvikling, bosætning, kulturturisme, børn og unges trivsel osv., spiller kunst- og kulturlivet en væsentlig rolle, som det sted, der er med til at nuancere og formidle menneskers liv og samtidens udfordringer her og nu, så man kan mærke dem og reflektere over dem.
Og det har vi i den grad brug for i den tid vi lever i.
Download høringssvar som pdf