Sparekatalog for Kultur og Borgerservice
Beskæring af Katapult driftstilskud og flytning af Bora Bora
De høstede besparelser er meget små i Aarhus Kommunes budget men har kolossale konsekvenser og gør stor skade på Kulturlivet.
Hvad blev der af hensigtserklæringerne om at satse på kunstproduktionsmiljøerne i Aarhus efter Kulturbyåret 2017??? - den store investering i 2017 mister jo i den grad værdi hvis der ikke fortsat investeres på samme eller helst øget niveau.
At spare på børn og unges adgang til og deltagelse i kultur harmonerer vældig dårligt med de mange hensigtserklæringer om øget fokus på børnekulturen. Der er de seneste år foretaget meget forskning i kulturoplevelsens og -deltagelsens helbredende effekt på sårbare eller syge mennesker. Med tanke på de mange aktuelle beretninger om børns og unges mistrivsel burde man istedet investere massivt fremfor at bespare.
Download høringssvar som pdf