Hele mit professionelle arbejdsliv, fra begyndelsen af halvfemserne og frem til nu, har jeg beskæftiget mig med dansen i Aarhus, dels som administrator hos Marie-Brolin Tani, Palle Granhøj, Entré Scenen og nu Bora Bora, og jeg har været danseanmelder for Aarhus Stiftstidende og Kulturnyt (P1) Jeg har oplevet en udvikling af dansen her i byen, der har fulgt en opadgående kurve. Trods de ofte vanskelige vilkår har dansen i Aarhus haft rigtig gode udviklingsmuligheder, dels på grund af de mange ildsjæle både på og bagved scenen, men i allerhøjeste grad fordi der har været en scene med internationale ambitioner og frem for alt plads nok til at huse både præsentation og produktion af dans. Uden den fysiske plads kan det ikke lade sig gøre at fortsætte denne udvikling.
Derfor vil en flytning af Bora Bora, til langt mindre lokaler på Godsbanen, være en katastrofe og medføre afvikling fremfor udvikling af dansen i Aarhus.
Scenen på Brobjergskolen, bygning C er på mange måder ideel til dans, og det allermest oplagte og bæredygtige vil være at bevare og renovere den.