Sparekatalog for Kultur og Borgerservice
Bora Bora: Giv dansen den plads, den behøver
Aarhus Kommune har i en årrække visionært satset på dans som kunstart, bl.a. gennem støtte til en scene for dans i byen – det nuværende Bora Bora. Det er en scene, som gennem årene har dannet ramme om unikke oplevelser med danske og internationale kunstnere, og dermed har bidraget til at sætte dansen på Aarhuskortet og Aarhus på verdenskortet.
Bora Boras scener er akkurat så store, at dansen faktisk kan udfolde sig. Dans er nemlig en kunstart, der kræver plads. Skal man genhuse Bora Bora, bør det derfor ske i rammer, der er mindst lige så rummelige som de eksisterende. Og ikke mindst bør det ske efter dialog med Bora Bora. At flytte scenens aktiviteter til Teater Katapults lokaler på Godsbanen er med andre ord en rigtig dårlig idé.
Download høringssvar som pdf