Gå til hovedindhold

Høringssvar

Som næststørste by i DK har Aarhus brug for den kultur, vi pt. har. Og helst mere.

Besparelsesbehov er forståelige og vi misunder ikke de, der skal stå med dette arbejde…
Men her en indsigelse mod det udsendte sparekatalog for Kultur og Borgerservice og for Børn og Unge – da disse to magistrater bør koordinere og samarbejde om hvordan den samlede fødekæde kan beskadiges mindst muligt!

KULTURSTØTTE GIR OMSÆTNING
Det foreslåede besparelser vil kun give noget sparret økonomi på kort sigt, men på længere sigt vil kommunens borgere og andre i hele landet miste mere, end det, som spares nu. Der er mange af de entiteter, som foreslås beskåret, som henter støttemidler fra stat og fonde – og tilsammen giver disse støttemidler jo øget omsætning i adskillige andre sammenhænge i kommunen. Direkte kulturerelaterede, såvel som sekundære (fx billeje, materialekøb, bespisning, skatteindtægt på lønninger). Den nu afdøde Aarhusprofessor Jørn Langsted udregnede engang at for hver ene støttekrone givet, bliver der genereret mindst 9 kroner i omsætning udfra den organisation, som støttes.

FØDEKÆDER
Som andre også skriver, er der vigtige fødekæder mellem de to ovennævnte spareområder. Byens eksisterende, velfungerende og roste teaterpædagogik – på Aarhus Teater og på Filuren – skaber ikke bare fremtidige kulturbrugere. Den skaber også mere ligevægtige og velfungerende samfundsborgere, ved at give børn og unge adgang til deres egen kreativitet og skærmfri sanselighed, samt mulighed for en legende tilgang til personlig udvikling. Mange af landets kommuner får i disse år øjnene op for goderne ved at tænke kunst og kultur ind i andre politikområder – som også Regionens arbejde med ’Kultur på recept’ netop arbejder med. Hvordan skal vi modarbejde børn og unges mistrivsel, angst og negative følelser? Ikke gennem flere – evt. billigere – skærmbaserede tiltag. Men gennem konkrete ægte møder mellem mennesker og deres levende omverden, hvor de udfordres, dannes og oplever forbundethed. Dette gøres med brug af verdens ældste metoder: Fortællinger/relationer og menneskets krop & sanser – teaterpædagogik!
Ligeledes virker det helt kortsigtet at spare i de tiltag, som gør at symfoniorkestret kan åbne den klassiske orkestermusiks verden for skolebørn! Hvordan ellers skabe fremtidens gæster til den musik, der findes udenfor radioens popkanaler?

BORA-BORA BØR BLIVE HJEMME
Det giver ingen mening at ville flytte Bora-Bora. Landets pt. eneste fungerende danseteater med stor scene og en unik profil med både udenlandske gæstespil på det niveau vi tidligere kun fik til byen under Festugen – OG samtidigt et sted, som styrker lokale scenekunstnere indenfor dans og performance. At kunne favne både det lokale, der har internationalt niveau, og få folk i teatret for at se dans fra udlandet og fra Danmark, er ikke noget mange scener lykkes med i Danmark. At overveje at flytte en så særlig og succesfuld scene som Bora-Bora til et uegnet sted er helt utilgiveligt. Som de selv har sagt det: Som at skulle spille en håndboldkamp i et klasseværelse. Særligt i disse år, hvor dansen i Danmark har virkeligt mange uønskede udfordringer, og der ikke engang er en fungerende dansescene i hovedstaden.
At ville tage kommunebevillingen til Katapult er også højst kritisabelt. Katapult er også unikt, på nationalt plan, ligesom Bora-Bora, men indenfor helt andre områder. Uden kommunestøtten vil det være usikkert om teatret kan fortsætte, udelukkende på sit statslige tilskud. Husk igen at støtte givet, er med til at holde gang i samfundets andre hjul, rundt om de kunstneriske institutioner.

BORA-BORA og BROBJERGS FREMTID
Det vil i vores øjne være en fejl at nedrive Bygning C (Bora-Bora og HQ).
Brobjergskolen (som for brugerne ikke helt vil ændre navn, selvom den er en satelit under Godsbanen) er en ganske unik smeltedigle for kunst – scenekunst – dans og teater, billedkunst, arkitektur, medier, børnekultur og div. andre beslægtede aktiviteter. Her er hele spektret i gang på et mindre fysisk område, med div. inspirationer og samarbejder på tværs. Her kan man i den ene ende opleve den bedste internationale dansekunst på Bora-Bora og i den anden ende lokale børn og unge, som prøver kræfter med deres egen kreativitet, krop og stemme. Og derimellem mange forskellige professionelle udøvere af scenekunst til alle aldre, såvel som organisationer, der tager sig af formidlingen (og bogholderiet) for billed- og scenekunst. Her er masser af synergi og gensidig inspiration. Og ja, det kan lyde som om vi beskriver Godsbanen selv. Faktum er at Brobjergskolens mindre størrelse og anderledes layout fungerer på en lignende, men i sagens natur ganske anderledes facon end Godsbanen. Stedet har med sine over tyve år med projektpladser og nogle af byens bedste øvelokaler (med nogenlunde dansable gulve i modsætning til Godsbanens absolut udansante) en ganske særlig kultur og knowhow indbygget i strukturerne og relationerne mellem de forskellige kulturelle entiteter. Så, en fremtidig Brobjerskole rummer i vore øjne Bora-Bora (og HQ), projektpladser til diverse typer kunstnere – heraf nogle, men absolut ikke alle med fokus på børnekultur – et Børnekulturhus, såvel som Mediearbejdet, der pt. findes. Hvis man forestiller sig at alt, der ikke er relateret til børn 100 % skal udrenses fra Brobjergskolen, tror vi at man ender med en kulturel ’skiftebordsboble’, med for lidt synergi mellem forskelligartede aktører.

BASISSTØTTEN
At skære i basisstøttemidlerne er helt utilstedeligt. Beløbet er os bekendt ikke blevet pristalreguleret i utallige år, og vores teaterarbejde i byen er gammelt nok til at huske en tid, da vi var for unge & nye til at søge – men beløbet man ville modtage dengang, var det som i dag DELES AF TO TEATRE. Det er jo en helt ufattelig udhuling af en for Danmark meget unik støtte, som efterhånden ender med at blive aldeles symbolsk. ’Enough to hang yourself’, kaldes dette.
Basisstøtten har for flere teatre fra det frie felt betydet at de har kunnet professionalisere sig nok til dernæst at komme i betragtning til de statslige driftsmidler. Som, hvis modtaget som aarhusiansk teater, jo tiltrækker endnu mere omsætning i kommunen, jf. Jørn Langsteds udregning. Med en populistisk tilgang kan det sikkert se godt ud at skære i noget støtte, som for de, der ikke kender feltet, måske virker som luksusmidler. Men vi taler om en enkelt lav årsløn, som i vores ufatteligt sparsommelige branche kan gøre en verden til forskel, hvis den modtages for en kortere årrække. Ro til at udvikle profil og arbejdsretning. At skære i denne er det samme som at fjerne en af de ting, som har gjort Aarhus til en ganske særlig kulturby.

KUNSTENS BETYDNING
Husk at under pandemiens nedlukninger var der megen tale om hvor vigtig kunsten og kulturen er for menneskets ånd og vores fælles sammenhængskraft. Selvom længslen efter igen at mødes i et fælles rum var stærk dengang, er mange organisationer og institutioner udfordrede af folks nye vaner. Det er et forkert tidspunkt at begynde at udfordre dem mere med besparelser! Og der er ingen fremtidsvisioner for en kommune – med Danmarks næststørste by – i at ville skære i sine kulturudbud.
En markedsøkonomisk tænkning vil måske tænke at hvis der er inderligt brug for kulturtilbud X eller Z, vil det dukke op af sig selv, hvis en kommune skærer sit tilskud. Men sådan fungerer kultur og kunst ikke – ikke udenfor USA! Et fagligt miljø og en fagligt velfunderet institution kan man nemt lukke eller beskære til den forbløder – men at etablere og genopbygge en ny gøres ikke med et snuptag. Det er derfor bevillingsgivere skal være meget velovervejede, når de ønsker at spare på noget, der fungerer…!
Aarhus vil blive fattigere, meget meget kulturelt fattigere, hvis både teaterpædagogikken og to vigtige teatre indirekte lukkes med de foreslåede besparelser/flytninger, etc..

Nej, det er ikke nok at have Aarhus Teater og Svalegangen, samt andre teatre ej nævnt her – for ikke at tale om hele det frie felt. Det kulturelle udbud med forskelligartede profiler og typer af satsninger er det, som gør at Danmarks næststørste by også løfter sin opgave som kulturhovedstad for Jylland.
At ville MINDRE, end hvad vi har nu, er provinsielt på en visions- og perspektivløs facon.

Christine Fentz, kunstnerisk leder af Secret Hotel og Earthwise Residency,
samt medlem af Uafhængige Scenekunstnere og Foreningen af Danske Sceneinstruktører.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Christine Fentz

Indsendt

24/11/2022 18:27

Sagsnummer

HS0455647

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H521

Kontakt

Alice Johnsen

Mail: aljo@aarhus.dk 

Telefonnummer: 30 91 35 44