Sparekatalog for Kultur og Borgerservice
Vi kan ikke undvære Katapult og BoraBora
At lukke Teater Katapult betyder ikke "bare" at Århus borgere som får lidt mindre varieret teater at vælge imellem. De får meget mindre teater at vælge imellem. Katapult præsentrer mange forskellige gæstespil i løbet af en sæson. Derfor vil det at at lukke Katapult også indvirke på alle de små producenter i hele teaterbranchen. Danmark mangler "åbne scener" , i betydninger: professionelle scenerum/teatre, hvor scenekunstnere, der ikke selv har huse, kan præsentere deres værker for publikum. Katapult køber så mange gæstespil, at selvom de køber kurateret, så fungerer Katapult lidt som Aarhus' åbne scene.
Katapult beliggenhed på Godsbanen giver gode muligheder for synergi mellem Godsbanens mange brugere. Det er en kogekedel der bør udbygges og ikke gå tabt. Her forestiller sig så, at danseteatret Bora Bora kan flytte ind i Katapults lokaler. Men det er umuligt da scenen er for lille til dans. Det vil betyde slut med store (internationale) danseforestillinger. Reelt en lukning af BoraBora som vi kender det nu. Og dansen er i forvejen et af de mest pressede områder i vores branche.
Download høringssvar som pdf