Gå til hovedindhold
Sparekatalog for Kultur og Borgerservice

Besparelser på kultur, lukning af Teater Katapult, Flytning af Bora Bora mm.

Kære Byråd,
Det er en ommer! Millimeterdemokratiet har i forvejen udhulet kulturbyen til at være en skrøbelig skygge af sig selv, hvor kun mastodontfyrtårne som Aros og Musikhuset og Århus Teater kan overleve et stød mere. Med den bebudet besparelse vil al fremgang fra før 2017, med et pust, blive blæst væk.
Det er på tide at gøre op med denne "hvis jeg skal spare, så skal du også" iver. At spare på kulturen VIL betyde døden for op til flere institutioner, og at spare på den scenekunstpædagogiske virksomhed, der drives af de tilbageværende ildsjæle, VIL betyde en svækkelse af byens kulturliv der rækker mange mange år ud i fremtiden, og have uoverskuelige konsekvenser, ikke kun for nogle få kulturinteresserede børn, men for byen generelt - idet den bliver mindre attraktivt for tilflytning, erhvervslivet, osv. osv...
Jeg må trygle jer om at frede kultursektoren i denne besparelsesrunde, eller i hvert fald at tænke løsningerne om igen! Kulturen udgør i forvejen en så lille promille af budgettet at denne besparelse ikke ville kunne mærkes alligevel - og det er efter min mening kun af hensyn til et misforstået retfærdighedsprincip, at så mange institutioner og mennesker, der har knoklet for at bevare et kulturliv i denne by, kommer til at lide en sørgelig skæbne.
Stop det dog.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Stephan Vernier

Indsendt

24/11/2022 18:45

Sagsnummer

HS7509124

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H521

Kontakt

Alice Johnsen

Mail: aljo@aarhus.dk 

Telefonnummer: 30 91 35 44