Sparekatalog for Kultur og Borgerservice
Nej til lukning af Hasle Bibliotek.
Det er kritisabelt at Århus kommune påtænker at lukke Hasle bibliotek.
Jeg bor i Storbylandsbyen, et boligområde med 40 boliger, hvoraf minimum 50 % er fra kommunen. Mange har forskellige psykiske og fysiske udfordringer, er på overførselsindkomst, vi har langt til bus, derfor bruger mange det der er i nærområdet.
Det er Hasle bibliotek der ligger tættest på os.
Hvis vi skal til andre biblioteker skal vi til Dokk 1, det vil tage næsten en time. Hvis buslinje 22 lukkes, som også er et af Århus kommunes spareforslagene, skal vi gå mere end ½ time, hvilket vil afholde mange for at benytte biblioteket.
For at komme fra Hasle Bibliotek til Åbyhøj og Gjellerup biblioteker tag det næsten 1 time og på flere afgange skal der skal skiftes bus. Dermed er der færre fra området der vil vil have mulighed for at benytte bibliotekerne.
Ud over almindelig biblioteks aktivitet, er der også foredrag på biblioteket, som er godt besøgt, der er langt til andre biblioteker og ikke enkelt at komme til andre biblioteker.
Hvis ikke biblioteket består, kan jeg frygte, hvor de unge skal holde til, da vi allerede nu oplever det kan være utrygt at færdes i området.
Jeg frygter det kan udløse øget kriminalitet i området, for hvor og hvem skal de være sammen med, når de ikke kan bruge biblioteket.
Download høringssvar som pdf