Teater Fluks - Høringssvar: Sparekatalog for Kultur og Borgerservice

Kære læser - vi har et problem.

I Aarhus kommune er kulturen igennem de seneste mange år blevet rost, hyldet og talt op - både før, under og efter 2017. Kulturen er blandt de tre vigtigste faktorer for Aarhusianerne - det har vi hørt rådmanden for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad gentage igen og igen. Og vi har nikket, klappet og været enige. For kunst og kultur er enormt vigtig - det er en del af vores samfund, der ilter og beskytter. En del der limer sammen og udfordrer os til at finde stærke ben at stå på.
Og problemet er - at vi nu er ved at underminere, underbyde og undergrave alle de positive fortællinger og ikke mindst alt det benhårde arbejde, der ligger bag kulturlivet i Aarhus. Et kulturliv der står tæt sammen, og som har en unik evne til at mødes på tværs af traditionelle skel. Det kan være skellene mellem traditionelle genrer, æstetiske udtryk, og såmænd også mellem magistratsområder.

I Teater Fluks har vi gennem mange år arbejdet i netop disse krydsfelter og med god støtte fra vores kollegaer fra mange forskellige arbejdspladser i byens kulturliv.

Vi er bekymret og bestyrtet over de pludselige og voldsomme forslag, som vi har læst os ind på i de sparekatalog, som er udsendt af hhv. Kultur og Borgerservice og Børn og Unge.

Vi er ikke selv direkte påvirket af besparelserne, men ser frem mod en lang række alvorlige konsekvenser, der ganske givet også vil påvirke vores arbejde og vores vilkår i fremtiden. Vi kan forestille os nogle af dem, mens andre endnu er usikre. Hvorom alting er føler vi os ganske overbevist om, at det vil gå hårdt ud over kunsten og kulturen i Aarhus - for såvel aktørerne, fødekæderne og de mange borgere der beriges og berøres. Det påvirker således ikke blot os som kulturaktør i Aarhus - men hele fødekæden af kultur i Aarhus

Kulturen er hjørnestenen i det danske samfund, og skaber styrket stolthed og mere liv i Aarhus og i lokalsamfundene. Mere sammenhold og ny inspiration særligt når kriserne står i kø som vi oplever i øjeblikket.

Herunder kommer nogle kommentarer til udvalgte punkter i spareplanen:

Bortfald af driftstilskud til Teater Katapult
I Aarhus bliver vi stadig flere indbyggere - og dermed også flere kulturbrugere. Vi er tilhængere af initiativer, der sikrer flere kulturtilbud i oplandsbyerne, men for os, er der ingen tvivl om, at der kommer til at mangle scenekapacitet i Aarhus midtby i de kommende år. Hvis denne spareøvelse gennemføres forsvinder der de facto endnu en teater og/eller dansescene fra Aarhus. Og i øvrigt også et spillested, i det HQ ufrivilligt ser ud til at blive offer for spareøvelsen også.
Som medlemmer af den kritiske masse af professionelle kulturaktører i Aarhus giver denne form for blitz-angreb en udbredt utryghed og det går i høj grad ud over vores muligheder for fortsat at opbygge et godt og bæredygtigt kunstproducerende miljø i byen. Vi mangler allerede nu ofte nye kollegaer, potentielle samarbejdspartnere og udfordrende kræfter. Det vil kun blive værre med denne utryghed. I sidste ende går det ud over borgerne, da udbuddet og muligheden for mødet med nye formater og nye kunstnere mindskes.
Ved at trække støtten til Katapult fra den ene dag til den anden, og derefte rykke Bora Bora til uegnede lokaler på Godsbanen, undergraves årtiers arbejde for at etablere, udvikle og konsolidere de to institutioner. Det er fundraising, organisationsopbygning, netværksarbejde, ansøgninger, kunstnerisk udvikling og knowhow der kan blive fjernet fra jordens overflade med et pennestrøg. Og det er ikke en beslutning, der lige kan rulles tilbage, når man om et par år opdager alvoren, eller der formentlig er kommet lidt flere penge i kommunekassen i Aarhus.
Det har altså fatale konsekvenser for de to institutioner, for deres publikum og for de mange kunstnere der er afhængige af at kunne udvikle, producere og præsentere deres arbejde der.
Endelig vil vi påpege, at dette på kommunens overordnede budget, formentlig ikke er en besparelse, men en udgift da de tre institutioner (Katapult, Bora Bora og HQ) henter en del eksterne penge til byen - dels gennem fundraising, partnerskaber, besøgende publikummer og international omtale.

Nedskæring og omprioritering af Kulturforvaltningens puljer samt Eventpuljen
Vi, i Teater Fluks, har gennem de seneste 12 år skabt en lang række forestillinger, installationer, vandringer og oplevelser - langt det meste baseret på frie midler. Når de frie midler sættes under pres er vi derfor vi nødt til at gøre opmærksom på de store risici, der er forbundet med det. Mulighederne for udviklingen af kunstformer der fortsat kan udfordre og berige vores samfund udhules og vi risikerer at overlade opgaven til større og mere rigide institutioner og systemer. Institutioner som vi gang på gang ser hente inspiration fra lige netop de frie og selvproducerende aktører.
Vi bakker gerne op om permanentgørelsen af PUKK, det giver nogle muligheder til et vækstlag, der kan have svært ved at finde fodfæste, men det fjerner ikke problemerne ved den øvrige besparelse.
De færre penge til basistilskuddet kan ses som en ubetydelig ændring, men for aktører som os, der har modtaget det, skulle vi hilse og sige, at det er endog meget vigtigt - dels som anerkendelse og især som en tryghed, der i en kortere periode kan danne grundlag for at tage nogle organisatoriske satsninger og udviklingstrin, som ellers næppe var blevet mulige.
Derudover er vi bekymret for om presset på Kulturudviklingspuljen vil stige, når der f.eks. skæres på Initiativpuljen, Eventpuljen og Kulturarrangementspuljen. Selvom det ikke er de eksakt samme, der er målgruppen, formoder vi, at der vil blive en større søgning mod de relativt få frie midler, der så er tilbage.
Aarhus er en by, hvor kulturen fylder meget i selvforståelsen, alligevel brugte kommunen i 2019 færre penge på kulturen pr. indbygger end gennemsnittet af de danske kommuner. Nu ser det tal ud til at falde - og vi tror på, at det bestemt er en fejlsatsning.

Administrative besparelser i Kultur og Borgerservice ved 8-årige politikker
Vi er bekymret for den værdipolitiske betydning af dette tiltag. Dette ud fra en oplevelse af, at de 4-årige prioriteringer giver kommunens politikere en bedre og bredere forståelse af, hvorfor det er vigtigt at prioritere kunst og kultur. Det er en anledning til at diskutere vigtighederne og prioriteterne, når den ny kulturpolitik skal formuleres, og på den måde bliver alle mindet om, hvad og hvorfor de mener er vigtigt. Ved at gøre politikkerne til 8-årige, risikerer vi at kunsten og kulturen bliver et underligt overset appendiks til de mange øvrige opgaver, som byrødderne har på programmet.

Som sagt er vi bekymrede og vi er desværre også utrygge. En utryghed der kommer af, at opleve en kommune, der på den ene side fremhæver vigtigheden af kunst og kultur, og så - relativt pludseligt - skrider ind med nogle ganske alvorlige besparelsesforslag.

Kulturen og de kreative erhverv omsætter årligt for 22 mia. kroner og skaber over 36.000 job på landsplan. Vi har ikke eksakte tal for kulturens værdi i Aarhus, men vi tør godt anslå at den ikke er uvæsentligt. Men foruden den økonomiske værdi, bibringer kulturen ekstra værdi gennem turisme, tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere og øget omsætning i andre erhverv bredt set.

Tyskland har netop løftet deres kulturbudget med 7% for at sikre en bedre sammenhængskraft på tværs af kriser, aldersforskelle, ensomhedsproblematikker, unges mistrivsel, styrkelse af uddannelser osv. Kunne vi forestille os, at Aarhus turde satse på at fortsætte legacyen fra 2017 - og selvom tiderne måske ikke er til at hæve budgettet, så om ikke andet prioritere at bevare den eksisterende kultur?

Vi er glade for at opleve et kulturmiljø i Aarhus, der mest af alt rykker sammen - som forstår det økosystem og de fødekæder vi alle er en del af.
Et økosystem og nogle fødekæder der er sårbare. Og vi opfordrer til at tænke ud af boksen, og undersøge flere nye mulige veje at gå. Kan man f.eks. igen lave et samarbejde med Salling Fonden eller andre kulturinteresserede fonde i Aarhus. Som vi ser det er prisen for dette spareforslag endog meget høj. Og følgevirkningerne potentielt eklatante.

Aarhus Kommune arbejder med såkaldte Vilde Problemer - problemer der i sagens natur ikke lader sig løse i siloer - dette er sparekatalogerne ikke just et udtryk for. Og er kulturen ikke netop en af vejene til at løse de Vilde Problemer?

Vilde problemer kræver vilde løsninger og måske lidt ekstra mod til at tænke ud af boksen. Det ved vi I har.

Kh. Sara, Rasmus og Michelle
Teater Fluks