Det som skulle være et sparekatalog, synes pludseligt at være blevet til et investeringsfortagende. Som gribbe angriber DGI på grådigste vis.

Skørt synes det endnu mere at DGI deler et analyse fællesskab med forvaltningen om FO-klubberne, og pludselige er blevet eksperter på behovet for ikke idræts initierede ungemiljøer. DGI skriver “måske overraskende for nogle” at de støtter FO lukningen. Det mest overraskende er den irrelevante nævning af FO klubberne. Høringssvaret virker på mange punkter usammenhængende, bestilt arbejde og en usmagelig hånd langt nede i pengepungen på Sport og Fritid.

Jeg er fodboldtræner og oplever, at unge falder fra idrætten når de når puberteten. Jeg oplever ofte de unge ikke længere føler sig hjemme i foreningen når de er konfirmeret. Der er store frafaldsproblemer i alle boldspils discipliner.
Hos os gør FO-klubben en stor forskel og samler de unge. Hvorfor skal vi som idrætsforeninger ødelægge de unges muligheder.
DGI burde støtte FO-Klubberne. DGI tænker strategi og penge. Ikke ungdom og samvær. Der er faktisk mange borgere i det her samfund som ikke har vores interesse for idræt. Der opføres voldsomt dyre idrætsanlæg og faciliteringen af idræt er en tung økonomisk post for kommunerne. Der skal være plads til alle også den store del af ungdommen som ikke er idrætsaktive.