Aarhus som kulturby?

1) At lukke et bibliotek i et udsat boligområde virker som en dårlig strategi. At have et sted at gå hen, hvor man bare kan være, uanset hvem man er. Og som ikke er på forbrugspræmisser. Og finde nye veje, sine egne veje, gennem litteraturen, gennem god vejledning. Eller bare at sidde og bladre i et magasin.
Der skal slet ikke lukkes biblioteker. Lokalbibliotekerne udgår en vigtig nerve i vores lokalmiljøer og fornemmelsen af bydel. Men særligt ærgerligt virker det at ville lukke et bibliotek i et integrationsudfordret område.
Derudover er det selvfølgelig ærgerligt, at bibliotekerne i det hele taget bliver skåret så meget, at man helt lukker for bemandingen om fredagen – man kan ikke lade være med at tænke, om ikke det er starten på en meget uhensigtsmæssig udvikling?
2) Nedskæring af kulturforvaltningens puljer og event-puljen er en lille besparelse ift konsekvenserne. Den produktion, der sker for disse midler, er ofte af høj kvalitet, men samtidig skabt i lang udstrækning af frivillige ildsjæle. Der er meget stor konkurrence om de private fonde og også ofte en meget lang behandligstid. Det er helt afgørende for et levende og dynamisk kulturliv med gode vækstbetingelser for vækstlaget, at der er disse midler til rådighed, om det så er ydelser til byens internationalt anerkendte korliv, små teater- eller kunstproduktioner, musikindspilninger eller kulturbegivenheder, mv. Når der både fjernes puljemidler og drifttilskud, hvad er der så tilbage?
3) Lukke Teater Katapult, som er et helt unikt og levende teater, der både leverer det folkelige og det skæve. Det er her, de mindre turnerende teatre har en scene, når de kommer forbi Aarhus. Og så vil man lave danseteater i samme lokaler, selvom Bora Bora har meldt, at scenerne er for små og ikke egnede. Så mon det på sigt bliver en lukning af Bora Bora også?
4) Nedrivning af den bygning, der huser Bora Bora og HeadQuarters: Lige nu, i en klima- og miljøkrise, skal vi slet ikke rive ned, medmindre det er strengt nødvendigt. Det er mange gange mere belastende at rive ned for at bygge nyt end at bevare. Dertil kommer, at huset danner en glimrende ramme for et danseteater af international format og en selvkørende natklub, der via sin beliggenhed uden private naboer, kan få biksen til at løbe rundt, så de også kan lægge scene til alle mulige små bands. Aarhus har i alle de år, jeg har boet her (siden 2005) manglet små scener, og var desværre ikke villige til at lade Tape indgå i en ordning med VoxHall, således at vi også mistede et historisk og legedarisk spillested med tråde tilbage til 90'erne. Steder som disse – små teatre, små spillesteder – er ESSENTIELLE for at Aarhus er en by, hvor kulturen, og særligt ungdomskulturen trives og har et sted at vokse fra. Ellers tager de unge kreative altså til København eller udlandet.
5) At fjerne tilskud til solomusikundervisning for børn, således at det i endnu højere grad bliver et privilegie for de få at lære at spille et instrument. Hvis vi skal gøre os som kulturby, så er det i særdeleshed her, det er dumt at spare. De dygtige musikere, der sætter Aarhus på landkortet, kommer ikke af ingenting. Holdundervisning er ikke det samme, og ikke alle instrumenter egner sig til holdundervisning.
6) I spørger måske, hvor vi så skal spare? På de store prestigeprojekter, fx. “The Next Level” er helt sikkert smukt tænkt af Turner, men hvem har bedt om, at kommunen, som allerede har ét af Nordens største kunsthuse, bruger så mange penge på det? Den ser ud til at komme til at ødelægge sammenhængen i parken samt tårne sig op som en underlig ensom tue (som folk sidder ensomme rundt omkring) og ødelægge tilstedeværelsen for den smukke og historiske Officersbygning, som jo har vundet den fornemme Europa Nostra-pris. Det virker som om, at når der skal bygges, er midlerne uendelige. Apropos er det sigende, at man i dette sparekatalog også vil fjerne støtten til Aarhus Byhistoriske Fond, som netop formidler byens historie og som netop har kæmpet for, at byen bevarer sit historiske særpræg, samtidig med at den udvikler sig.
En på alle måder skuffende udvikling i en kommune, der ellers brander sig på at være musikby og kulturby. - Måske skulle man tænke mindre på branding og mere på de foreninger, ildsjælde, kunstnere, integrationsfaglige, teatre, spillesteder mm., der gør byen til et særligt sted at leve.
Os, der skriver høringssvar, er opmærksomme på det vanskelige i at skulle finde steder at spare. Og derfor svarer vi! Disse små hjørner og kanter - biblioteker, teatre, spillesteder, kulturpuljerne, kulturelle muligheder for børn og unge (herunder undervisning), de små kulturhus - de er så vigtige!

(Dette skriver jeg som: Tidligere frivillig i Teater Katapult, hvor jeg har set teatersalen fyldes aften efter aften. Ulønnet korsanger i flere aktive kor. Kunstnerisk aktør (for det meste ulønnet eller uhørt lavtlønnet.) Tidligere frivillig i et beboerhus. Tidligere studerende, for hvem lokalbiblioteket har haft afgørende betydning. Musiker i diverse bands. Storforbruger af kulturelle tilbud. Lokalhistorisk guide. Mm.)