Gå til hovedindhold
Sparekatalog for Kultur og Borgerservice

Svækkelse af tilgængelighed ved valg

Det vil potentielt være en svækkelse af tilgængeligheden ved valg at lukke 6-10 valgsteder som forslag 9 i sparekataloget foreslår. Det vil potentielt medføre en række negative konsekvenser med ganske få besparelser (148.000 kr.).
På baggrund af forskning og sund fornuft er det åbenlyst, at distance til valgsted betyder noget for om, hvorvidt man stemmer. I dag er der maks. 2-3 kilometer til hvert valgsted fra bopæl og såfremt dette ikke kan opretholdelses vil det betyde en tilgængelighedsbarriere for en lang række borgere - højst sandsynligt i oplandet, da det er der de små valgsteder findes. For særligt ældre borgere og borgergrupper med en lav stemmeprocent kan dette forværre problemstillingen. Dermed svækkes adgangen for borgere i oplandet, hvilket kan føre til lavere valgprocent og i yderste konsekvens en svækkelse af oplandet repræsentation. Gennemføres spareforslaget anbefales det, at tage hensyn til denne potentielle konsekvens når valgstederne udvælges.
En anden konsekvens er det tab af social begivenhed som er ved at stemme i ens lokalsamfund, der kan styrke sammenhængskraft, som en demokratiets dag kan være i et lille lokalsamfund. I en tid, hvor man gerne vil styrke sammenhængskraften i oplandet er dette et forslag, der trækker i modsatte retning.
En tredje konsekvens er, at det vil bryde med manges stemmevaner. En stor del af det at stemme er, at du ved, hvor det er og at du har gjort det mange gange før. Nogle borgere der har stemt mange gang samme sted vil potentielt blive forvirret og møde op det forkerte sted. Dette kræver derfor grundig oplysning af de ramte borgere og mere end en simpel ændring af deres valgkort.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Frederik Ingvardt

Indsendt

02/11/2022 10:28

Sagsnummer

HS3059694

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H521

Kontakt

Alice Johnsen

Mail: aljo@aarhus.dk 

Telefonnummer: 30 91 35 44