Sparekatalog for Kultur og Borgerservice
Frederiksbjergklubben på Skansen
Da vores søn nåede 6. klasse blev han og hans venner inviteret ned på Skansen. Det var egentlig kun fra 7. klasse og opefter, men de voksne på Skansen kunne godt fornemme at der var en del unge på Frederiksbjergskolen som ikke fandt den "normale" klub særlige tillokkende. Vores søn og hans venner fandt et unikt sted på Skansen hvor de kunne være kreative, skabende, sociale og blev mødt med åbne arme fra de voksne. De nåede igennem deres tid på Skansen at opleve og skabe på egen hånd. De byggede sæbekassebiler og deltog i Classic Race, pizzaovne, hænge-ud-sted på toppen af en container og i et beskyttelsesrum. De ombyggede en ladcykel og solgte hotdogs til opera i parken og meget meget mere. Ja, de lærte tilmed at søge sponsormidler hos de lokale forretninger, så de kunne blive klædt ordentlig på til "race" og have råvarer til deres bod.
Vi er overbevist om at vores søns interesse for, at skabe med sine egne hænder blev skabt på Skansen. Nu studerer han på EUX, og planlægger at blive uddannet tømrer.
Stor tak til Skansen for deres interesse i vores unge mennesker!!!
Download høringssvar som pdf