Gå til hovedindhold

Høringssvar

Sparekatalog for Børn og Unge

Bevar Nørrestenbro skovbørnehave

Som pædagog og mor til to børn i Nørrestenbro, hvoraf den ene er i skoven, er det mig helt uforståeligt og meget bekymrende og at skovbørnehaven står overfor en mulig lukning.
Da vi ønskede for vores barn, at han fik en plads i NS, var det på baggrund af det børnesyn og den stærke følelse af og forståelse for fællesskab, der tydeligt gennemsyrer hele institutionen og som kulminerer i børnenes tid i skoven.
Med naturen som den afgørende fysiske ramme, har det knivskarpe og evigt engagerede personale formået at skabe og udvikle et eksemplarisk pædagogisk miljø og ganske særligt fællesskab, hvor børnenes livsduelighed bliver støttet på allerfineste vis. Hermed menes et miljø, hvor børnenes gåpåmod og deres værdi samt forpligtelse i fællesskabet, er kernen.
Skoven favner alle børn - her er det nemlig muligt for børnene at være medskabere af de rammer, som støtter deres individuelle udvikling. De kan trække vejret, strække sig mod himlen, fortabe sig i naturens små og store vidundere, have vilde armbevægelser, være tænksomme, holde sammen, udholde sammen, være tingfindere, være opfindere, hjælpe hinanden op af bakken og ned igen.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om at tiden i skoven er og har været altafgørende for mit barns trivsel og udvikling. Hver dag er jeg taknemmelig, når han med glæde trækker i tøjet og gør klar til endnu en dag i skoven sammen med sine venner og et pædagogisk personale, som er der både når det er sjovt og svært. Han kommer hjem igen med beskidt tøj, røde kinder, mærker på knæet, lommerne fulde af bær, bog, sten og små pinde samt historier om, hvad han og vennerne fandt på at lege i skoven netop denne dag - jeg kunne ikke ønske mig mere for ham. At have et skovbarn er ikke blot en personlig sag, det er endvidere et samfundsmæssigt anliggende, da dannelsen af små medborgere som respekterer og er fortrolige med naturen, er afgørende i en verden, hvor klima og bæredygtighed vedrører os alle. Derfor spiller Nørrestenbro skovbørnehave en afgørende rolle for ikke blot mit barn, men for vores fælles fremtid.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Louise Fruerlund Høg

Indsendt

08/11/2022 22:06

Sagsnummer

HS9972936

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H522

Kontakt

Nicolas Madsen

 Mail: nicmad@aarhus.dk 

Telefonnummer: 25 62 28 78