Gå til hovedindhold

Høringssvar

Sparekatalog for Børn og Unge

Nørrestenbros skovbørnehave

Vi har netop i september måned valgt at fjerne vores datter fra ventelisten til det private dagtilbud Solhjem, med henblik på at benytte os af børnehaven i den integrerede institution Nørrestenbro, hvor hun for nuværende går. Det har vi på grund af Nørrestenbros skovbørnehavegruppe. Hun er oprindeligt opskrevet hos det private dagtilbud fordi de tilbyder rammer, der inspirerer i andre retninger end det tiltagende ensartede kommunale dagtilbud. Fordi Nørrestenbros børnehave er en delvis skovbørnehave, så vores datter er garanteret et år som skovbørnehavebarn, har vi imidlertid valgt, at hun skal fortsætte i det kommunale tilbud. Skovbørnehaven er en vigtig prioritet for os, særligt fordi vores datter er udfordret motorisk og har været igennem et længere kommunalt fysioterapeutisk forløb. Herfra er anbefalingen blandt andet, at ujævnt terræn og masser plads til fysisk udfoldelse er det, hun har brug for, for at indhente jævnaldrende motorisk. På den måde ser vi også skovbørnehaven som et “terapeutisk” tilbud til børn som vores, der har brug for andre rammer end en almindelig børnehave tilbyder. Fjerner man skovbørnehaven i Nørrestenbro, fjerner man også forældres mulighed for at vælge et kommunalt børnehavetilbud, der passer til det enkelte barns behov. Istedet er vi nødt til at søge private tilbud, såsom Skovtrolden eller Solhjem. I vores øjne er denne udhuling af det kommunale tilbud et skridt i en retning af endnu færre børn i midtbyens kommunale børnehaver.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Karl Magnus Møller

Indsendt

09/11/2022 09:27

Sagsnummer

HS1130532

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H522

Kontakt

Nicolas Madsen

 Mail: nicmad@aarhus.dk 

Telefonnummer: 25 62 28 78