Gå til hovedindhold

Høringssvar

Sparekatalog for Børn og Unge

Lukning af Center for læring

Lukning af CFL vil have ingribende konsekvenser for undervisningen i folkeskolerne i Aarhus. Alle skoler i Aarhus kommune har i fællesskab betalt for materialerne, CFL råder over. Dette er gjort for at give alle kommunens skoler lige adgang til nødvendige materialer for at gennemføre den daglige undervisning. Hvis CFL ikke består, vil adgangen til disse materialer også forsvinde for kommunens skoler. Disse materialer udgør langt den største del af elevernes fysiske undervisningsmateriale. Skolerne vil ikke, grundet det budget skolerne råder over, have mulighed for selvstændigt at indkøbe tilsvarende materialer. En konsekvens heraf vil være, at skolernes elever vil være nødsaget til at arbejde primært med onlinematerialer, hvilket ikke er i trit med moderne pædagogisk og didaktisk forskning. Forslaget om, at CFU kan overtage CFL's rolle, vækker bekymring, specielt omkring indskolingsmaterialer, som CFU råder meget lidt over. I indskolingen er vi meget afhængige af et stort, varieret og opdateret udvalg af fysiske bøger på forskellige niveauer til at understøtte børnenes læseudvikling. Har kommunens skoler ikke adgang til CFL's store materialebase, vil det få store konsekvenser for det enkelte barns faglige udvikling. Specielt i forhold til læsning.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Thomas Karlsen Riis

Indsendt

09/11/2022 14:51

Sagsnummer

HS0151091

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H522

Kontakt

Nicolas Madsen

 Mail: nicmad@aarhus.dk 

Telefonnummer: 25 62 28 78