Høringssvar fra LMU - Langagerskolen

Langagerskolens LMU udtrykker stor bekymring og ærgrelse over, at Børn og Unge endnu en gang står over for en stor sparerunde. Særlig stor er bekymringen for, at mange af forslagene berører medarbejdere og aktiviteter, som står direkte over for eleverne. Vi tillader os derfor at stille spørgsmålstegn ved, om der reelt leves op til intentionen i forordet i sparekataloget, hvor det fremgår, at der er lagt vægt på, at opgaver, som direkte berører elever og børn, i så høj grad som muligt skal friholdes for besparelser.

Forslag 5.51 – 15 Optimering af kørselsområdet
Forslaget bygger bl.a. på inspiration fra Aalborg Kommune, som har et væsentligt lavere serviceniveau.

Langagerskolens LMU anerkender, at det er muligt at finde besparelser på kørselsområdet, men udtrykker samtidig bekymring i forhold til, hvilken betydning det kan få for elevernes fremmøde i skolen og deres trivsel, herunder at der er opmærksomhed på den samlede transporttid for eleverne, ligesom deres evne til at modtage undervisning ikke må forringes som følge af ændringerne.

Det er samtidig vigtigt at være opmærksom på, at kørslen har stor betydning for familierne og sikrer, at eleverne kan deltage i undervisningen og have en stabil skolegang og har mulighed for at deltage i sociale aktiviteter uden for skoletid. Vi risikerer således et stort tab for de mange elever, hvis forældre ikke har ressourcer til at løfte denne opgave.

Der ønskes derudover en bredere referenceramme i forhold til beslutningsgrundlaget, hvor man kigger på flere kommuner end blot Aalborg, som har et væsentligt ringere serviceniveau.

Langagerskolen vil opfordre til, at man under alle omstændigheder fortsætter med en model, som tager udgangspunkt i den enkelte elevs behov. Samtidig bør det være muligt at få en mere enkel administration omkring kørselsopgaven, som involverer mange forskellige aktører. Langagerskolen deltager i den forbindelse i det tværmagistratslige kørselsprojekt.

Det er vigtigt at understrege, at der under ingen omstændigheder må pålægges skolerne ekstra administration, som følge af spareforslaget. Vi har efter oprettelsen af Kørselskontoret fortsat mange opgaver med kørselsplanlægning og koordinering, som løses af skolens medarbejdere, selvom budgettet blev frataget skolerne ved oprettelsen af Kørselskontoret.


Forslag 5.51 - 34 - Ændret klassekvotient på Langagerskolen 8.-10. klassetrin
LMU anerkender ikke den grundlæggende forudsætning i spareforslaget, hvor det antages, at eleverne, når de når 8. klasse er godt inde i skolens pædagogik, og dermed kan fungere med en lavere normering.
Praksis viser, at der jævnligt visiteres elever i 8.-10. klasse, som dermed træder ind i nye rammer. Seneste opgørelse fra PPR i forbindelse med Alle til folkeskolens afgangsprøve viser, at den gennemsnitlige elev, starter på Langagerskolen i 4. klasse, men med stor variation til begge sider.

Derudover stiller LMU spørgsmålstegn ved præmissen om, at Langagerskolens elever har brug for mindre pædagogisk understøttelse, efterhånden som de bliver ældre. 8.-10. klassetrin er en periode med mange forandringer, og hvor der arbejdes intensivt med elevernes forberedelse til livet efter folkeskolen. Det kræver dygtige og dedikerede lærere og pædagoger, som med forslaget tages væk fra elevernes hverdag. Forslaget rammer dermed helt skævt i forhold til intentionen om at friholde opgaver, som berører eleverne direkte. I dette tilfælde berøres nogle af de allermest sårbare elever.

Når der argumenteres for, at eleverne i 8.-10. klasse på Langagerskolen i højere grad mestrer rutiner og bevidsthed om eget læringspotentiale sammenlignet med yngre klassetrin, peger det på en tænkning om, at elevernes udvikling på mange måder følger en almen udvikling, dvs. at de bliver mere og mere selvstændige i takt med øget alder og dermed har behov for mindre støtte fra omgivelserne.

Forskningen peger dog på, at hjernen hos mennesker med autisme og/eller ADHD gennemgår en anderledes modning, hvor der generelt kontinuerligt gennem livet vil ses en forsinket udvikling af særligt de eksekutive funktioner samt en anderledes sansebearbejdning. Begge områder er essentielle for bl.a. selvstændig opgaveløsning og for at indgå i gruppeundervisning. Et eksempel på dette er, at en del af de eksekutive funktioner består af nonverbal arbejdshukommelse, hvor man forestiller sig forskellige scenarier, inden man udfører selve handlingen.

Når man f.eks. får at vide, at man skal skrive en opgave i dansk, begynder man allerede der at se for sig, hvor lang opgaven skal være, hvad emnet skal være, hvornår man skal skrive den, hvor lang tid man skal bruge på det osv. Alt dette vil man have meget vanskeligt ved at se for sig, når man har svækkede eksekutive funktioner. Det betyder, at man i langt højere grad end den almene elev vil have behov for tæt støtte og guidning i planlægningen og udførslen af en sådan opgaveløsning for at lykkes.

Ift. sansebearbejdning peger nyeste forskning på, at mennesker med autisme og/eller ADHD i sammenligning med neurotypiske personer har mærkbart sværere ved både at mærke kropssignaler, koble kropssignalerne til bestemte følelser og herefter udføre en relevant handling, der fører til balance i kropssignalerne igen. Det betyder, at personer med autisme og/eller ADHD hurtigere kan blive forstyrret og overvældet af sanseindtryk, og at de derfor kan virke uregulerede i undervisningen og have sværere ved at koncentrere sig om en aktivitet og/eller stillet opgave, også selvom strukturen omkring opgaveløsningen er kendt. Der er derfor behov for tæt guidning og støtte, når der skal løses faglige opgaver, også selvom der generelt er indarbejdet rutiner for hverdagen og undervisningen på Langagerskolen.

Ovenstående er kun et lille udsnit af de udfordrede kognitive færdigheder, som opleves hos mange personer med autisme og/eller ADHD og dermed hos mange af eleverne på Langagerskolen. Til det bør tilføjes, at Langagerskolen modtager mange elever med sammensatte profiler, hvis funktionsniveau og indlæring påvirkes af flere andre faktorer end de, der kan siges at være en del af deres autisme og/eller ADHD. Dette kan eksempelvis være komorbide lidelser såsom angst eller depression. Derudover bliver mange elever visiteret til Langagerskolen på et tidspunkt, hvor flere andre indsatser, herunder andre skoletilbud, er afprøvet. Det betyder, at mange elever har udviklet bl.a. problematisk skolefravær, en skæv døgnrytme og en stærkt formindsket tro på, at de kan deltage i fagfaglig undervisning. Alt sammen faktorer, der vanskeliggør indarbejdelsen af rutiner og bevidsthed om eget læringspotentiale, som skulle gøre, at eleverne i højere grad er modtagelige overfor gruppeundervisning og selvstændig fordybelse i undervisningsmateriale. Det bør desuden tilføjes, at en kerneopgave på Langagerskolen ikke blot er at gøre eleverne i 8.-10. klasse eksamensparate, men også at hjælpe dem til almindelig daglig livsførelse (ADL), hvilket ofte kræver en individuelt tilpasset indsats.

Spareforslaget forudsætter, at der kan placeres en ekstra elev i skolens bygninger, så der i gennemsnit vil være 8 elever frem for 7 elever i en klasse. Det kan reelt ikke lade sig gøre, da skolens klasselokaler er opført til at rumme 5-6 elever. Skolen er således allerede presset på kvadratmeterne, hvilket dagligt udfordrer den pædagogiske praksis.

Langagerskolens LMU savner svar på, hvorfor man med spareforslaget vil bryde med tidligere konsensus i Aarhus Kommune og Børn og Unge, hvor børn med forskellige handicaps hidtil er blevet behandlet ens i budgettildelingen til specialskoler. Det princip fraviger spareforslaget, idet det betyder, at børn med Autisme Spektrum Forstyrrelser og/eller svær ADHD på Langagerskolen, vil få færre ressourcer end børn med tilsvarende handicaps på anden specialskole. I forslaget må således ligge en antagelse om, at Langagerskolens elevgruppe er mindre ressourcekrævende end andre specialskoleelever. Hvor er de faglige argumenter for det?

Endelig er der behov for en afklaring af, hvorvidt besparelsen på 1,3 mio. kr. årligt fra 2024 er et fast tal eller er dynamisk i forhold til elevtallet på 8.-10.- årgang. Hvis tallet er dynamisk, kan forskydninger i elevtal på årgange potentielt forøge og formindske besparelsen fra år til år. I så fald kan det blive vanskeligt at budgetlægge, og der er fare for, at besparelsen vil stige uforholdsmæssigt i skoleår med mange udskolingselever. LMU vil på det kraftigste opfordre til, at det sikres, at beløbet ikke overskrider 1,3 mio. kr. årligt, hvis rådmanden vælger at fastholde spareforslaget.


På vegne af Langagerskolens LMU
Jens Frostholm
Skoleleder