Høringssvar LMU-Planlægning

I dette høringssvar kommenteres på dels 1. børn og unge spareforslag og dels på 2. det overordnede budgetforlig hvor Planlægning indgår i sammenlæg-ning i en fællesbygningsfunktion.


1. Svar vedr. Børn og Unge spareforslag nr. 54 – Optimering af Børn og Unges organisering og effektiviseringer af mødestruktur, ledelse og administration.

LMU-Planlægning anbefaler at Planlægning holdes uden for denne besparel-se, vi allerede har besparet en stilling, samt indgår i sammen flytning i en fæl-lesbygningsfunktion med massive besparelser som følge heraf.



2. Svar vedr. Besparelse vedrørende Ejendomsområdet- Klimabevidst, brugerorienteret og effektiv bygningsdrift, side 38

Her beskrives kort hvem Planlægning er, hvad vi ser af potentialer ved sam-menlægningen i et stort bygningsfællesskab under MTM-ledelse og de be-kymringer vi har i den forbindelse. Afslutningsvis har vi en række spørgsmål til fremtidige samarbejder, processen med sammen flytning og nogle generelle spørgsmål.

Om MBU Planlægning
I MBU Planlægning er vi med til at sikre gode ramme for alle børn og unge gennem helhedsorienteret løsninger af en lang række forskellige opgaver, i tæt samarbejde med vores kollegaer i både Børn og Unge, såvel de andre relevante magistratsafdelinger.

Vi er bygningsejere for Børn og Unges ca. 500 adresser, hvilket også betyder, at vi har en omfattende tegnings- og kapacitetsdatabase. Som bygningsejere har vi også en Facility Management-enhed, ligesom der i afdelingens økono-mi-team arbejdes med budget og regnskab for Børn og Unges anlægsområ-de, samt opgaver i forbindelse med eje, leje, sikkerdrift og tomdrift.
Derudover arbejder vi med, at identificerer de fremtidige behov via progno-ser, den faktiske udvikling, byudviklingsplaner og lokalplaner, for at sikre ka-pacitet både nu og her og på sigt til vores børn og unge i kommunen – og samtidig vigtigheden i at overholde kommunens pasningsgaranti, som vi har ansvaret for.

Vi har projekt- og bygherreledelsen i forbindelse med alle projekter der vedrø-rer børn og ungeområdet – helt fra de indledende faser med brugerinddragel-se, til sikring af ledelse og gennemførsel af vores byggerier til de er klar til ibrugtagning.

Potentialer
Vi ser et potentiale i at være i arbejdsfællesskab med andre byggeafdelinger og her kunne udveksle erfaringer. Vi kommer som organisation til at samle flere medarbejdere, der arbejder tæt sammen om tilsvarende opgavetyper i byggeriets faser, hvilket giver mulighed for større videndeling og et fagligt løft af delopgaverne. Professionaliseringen af bygherrerollen kan komme i fokus ved flere paradigmer og “genbrug” af viden fra projekt til projekt. Det drejer sig blandt andet om: Analyse og strategi før projekter bliver til konkrete byggerier, Juratjeneste, Digitalisering af byggeriet, Fælles udbud, Fælles fokus på professionalisering, Fælles organisering af teknisk service med mere ensar-tede grænseflader i økonomisk råderum og opgaveløsning og Evaluering og videndeling.

Vi kan sammen skubbe på den bæredygtige udvikling på tværs af hele kom-munes bygningsportefølje. En bedre udnyttelse af bygningsmassen på tværs af magistrater og brugergrupper får bedre vilkår ved denne organisationsæn-dring. Det kan resultere i færre m2 i eksisterende bygningsmasse, et mindre behov for nybyggeri og alt andet lige en større andel af transformation af eksisterende bygningsmasse.

Organiseringen bør således tænke på tværs af magistraternes bygningsopga-ver, men med hensyntagen til den nødvendige specialviden, der er opbygget i medarbejdergruppen omkring byggerier til forskellige befolkningsgrupper. Dette kalder ligeledes på, at der aktivt arbejdes med en styrkelse og fasthol-delse af et tæt samarbejde med de andre magistrater, så det stadig bliver muligt at optimere kommende byggeprojekter med viden fra fx pædagogiske konsulenter, data fra trivselsmålinger på skoleområdet og kvalitetsrapporter på daginstitutionsområdet.

Bekymringer
Uroen og bekymringen har flere ben at gå på. For det første så har vi i dag, mange nære samarbejder med MBUs forskellige kontorer, der har stor betyd-ning for både skabelse og drift af skoler, institutioner og tandklinikker. Vi er i Planlægning bekymret for, hvordan disse samarbejder fastholdes. Samarbej-det udgør en meget væsentlig del af DNA’en i Aarhus kommunes RULL RULL og skoleudbygningsprogram (aarhus.dk) og har en helhedsorienteret tilgang, hvor kvalitet i det byggede miljø vægtes højt.


Hvilke konsekvenser får det for udviklingen af rammerne til Aarhus kommunes børn og unge? Det drejer sig fx om Planlægnings samarbejder med:

- Løbende og på daglig basis samarbejde med Pladsanvisningen om-kring o-6 års pladser
- Tæt samarbejde med PPR omkring diverse specialklasser, modtager-klasser og andre udsatte grupper.
- Tæt samarbejde med PPR om specialskolernes udvikling og behov og-så for §32pladser (0-6 års handicappladser)
- Samarbejde med PUF omkring pædagogisk indretning, skolevejs ana-lyse og ekstra tæt samarbejde omkring nye større initiativer, som ex Gellerupskolen samt tilsyn med private institutioner
- Vi har samarbejde med Sekretariatet omkring byrådsindstillinger (hvor vi producerer de fleste!), ansøgning om oprettelse/ændring af private institutioner, skadesager/erstatningssager på legeplads -eller for personale.
- Vi har samarbejde med Arbejdsmiljø-sektionen – omkring alle byg-nings spørgsmål, der bliver rejst ved extern audit.
- Vi har samarbejde omkring udvidelse /ændringer i Tandplejen
- Vi har samarbejde med Sundhed – om diverse udfordringer – særligt når der er akutte ting hvor Børn og Unge lægerne er behjælpelig.
- Vi har samarbejde omkring MBU-bygninger, med skoleledere, admini-strative ledere og Pædagogiske ledere mv.
- Vi har tæt samarbejde og dialog, med Administrative fællesskaber og Tekniskservice, for sikker drift af MBU´s bygninger.

For det andet er vi bekymrede for, at vi berørte medarbejdere, ikke bliver inddraget i processen, med at planlægge og tegne den kommende samlede Bygningsafdeling. Vi håber, at det bliver en meget bedre og mere inddragen-de proces, end ved den seneste sammenlægning i 2013.

Hvem er bygningsejer og hvem har ansvaret, som bygningsejer?
Vi er bekymrede for, hvem der har ansvaret for- og hvem der gør hvad, i for-hold til de nye snitflader, der vil opstå, mellem den nye enhed i MTM og de decentrale brugere i MBU- skoleledere, administrative ledere, Pædagogiske ledere, Teknisk service mv.

Vi er bekymrede for, om den fremtidige planlægning og udarbejdelse af Børn og Unges Projekter, om det stadig vil prioriteres at have den holistiske til-gang, som vi i dag anvender og prioriterer meget højt, ved inddragelse af brugere og til udarbejdelse af bedre Læringsmiljøer for Børn og unge.

Hvordan sikre vi, at de ledige m2 ikke disponeres eller nedlægges ved areal-optimering. Hvordan tænkes den meget fagspecifikke viden, vi i dag har i afdelingen, stadig udnyttes til at, optimerer forholdene for skolen, som f.eks. når skole og FU, skal flyttes sammen, at der prioriteres indretning og optime-ring og gode forhold, og dermed sikres gode læringsmiljøer for brugerne.


SPØRGSMÅL FRA PLANLÆGNING

Fremtidige snitflader og samarbejde:
De mange opgaver i Planlægning - som ikke kun omhandler kapacitet, og som har et stort Børn og Unge perspektiv – hvor og hvordan håndteres de fremad-rettet?

Det drejer sig fx om:
- Hvordan sikres bindeleddet til MBU?
- Hvor ligger økonomien til byggeprojekterne? MBU eller MTM?
- Hvem beslutter hvor skoledistrikterne skal ligge? MBU eller MTM?
- Hvem sikrer at pasningsgarantien overholdes? MBU eller MTM?
- Hvem laver prognoser? MBU eller MTM?
- Hvordan sikrer vi det tætte samspil mellem pædagogik og udviklingen af de fysiske rammer?
- I forhold til forsikringssager, hvem håndterer udbetaling ved vand, brand, fordeling af faktura i opus, betaling af udgifter til vores tom-drifts bygninger, på hhv. skoler og dagtilbud beregning af budget til bygningsdrift, rengøring, betaling af ekstra budget til særlige bygnin-ger, kontering af monterings udgifter, lister med legeplads check, genhusnings budget og aftaler omkring genhusning? MBU eller MTM?

Processen i forhold til samlokalisering:
- Vi mangler en proces og en køreplan og at få at vide, hvordan vi bli-ver inddraget i dette.

Generelt:
- På hvilket grundlag har byrådet truffet sin beslutning om sammen-lægning?
- Hvad var kongstanken da vi sidste gang flyttede MBU medarbejdere til MTM? Har vi opnået målet med det?


Høringssvaret er vedhæftet. (Høringssvar LMU-Planlægning MBU 2022.pdf)