Gå til hovedindhold

Høringssvar

Sparekatalog for Børn og Unge

De32 - et uundværligt netværk

Det siges, at der i kommunens spareforslag er lagt vægt på, at de i så høj grad som muligt ikke skal ramme de opgaver, der direkte berører børnene.
Men hvis De32 lukkes, sker netop det.

Rammerne indenfor pædagogisk it ændrer sig konstant. Det er et meget omskifteligt område, der bliver ved med at udvikle sig, og det er derfor afgørende med dedikerede og erfarne medarbejdere, der er fortrolige med denne udvikling.
Det vil kræve en enorm indsats fra den enkelte lærer rundt omkring på skolerne at skulle varetage disse opgaver alene, og der vil ikke, som nu, være nem og hurtig adgang til hjælp og sparring. Dette vil uden tvivl give en stor forringelse i arbejdsmiljøet.

Onsite supporterne er kun på skolerne få timer én dag om ugen. Mange skoler har ikke prioriteret en lokal pædagogisk it-vejleder.
Uden De32 vil der derfor blive skabt en stor ulighed skolerne imellem, og elevernes adgang til og vejledning i it vil blive begrænset.
Det vil være tilfældigt om den enkelte elev får en lærer, der er kompetent i arbejdet med it, og kommunens store investering i Chromebooks til eleverne risikerer ikke at blive brugt til andet end tekstbehandling.

De32 udøver praksisnær kompetenceudvikling til elever og pædagogisk personale over hele kommunen.
Det er et unikt fællesskab af lærere på tværs af skoler, afdelinger og fag, og den vejledning, sparring og hjælp, de giver på daglig basis, er uvurderligt.

De32 er opdelt i grupper, der dækker alle skoledagene. Basen er Center for Læring, men det er sjældent, at gruppen mødes her, da der i høj grad er bud efter dem til eksempelvis læringsplatformen MoMo, digitale produktioner som podcast og video, Geogebra, Mathsolver, Appwriter, Txtanalyser, Minecraft, Fablab, Legorobotter - og ikke mindst til det byrådsbestemte forløb i digital dannelse på 4. årgang, der klæder eleverne på til at klare sig bedst muligt i en digitaliseret og omskiftelig verden.

De32 introducerer eleverne for spændende og anderledes undervisning i og med it.
De32 underviser eleverne i den pågældende teknologi mm., men klassens lærer bliver ligeledes vejledt og dermed klædt på til at varetage undervisningen fremover.
De32 yder daglig anvendelses-support i elevernes og kollegernes Chromebooks
De32 er et netværk af viden, erfaring og support, som er afgørende for undervisningen i og it for både elever og kolleger - både i det daglige og i tilspidsede situationer som termins- og afgangsprøver. Erfaringer eller viden om fx. nedbrud bliver lynhurtigt delt via den fælles chat.
De32 tager deres erfaring fra forløbene på de forskellige skoler med tilbage til egne skoler, hvor de hjælper og understøtter deres kolleger - helt nær på praksis.

Alt i alt er De32 et uvurderligt og uundværligt netværk, der skal prioriteres.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Ulla Elmegaard Bladt

Indsendt

11/11/2022 21:17

Sagsnummer

HS3802710

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H522

Kontakt

Nicolas Madsen

 Mail: nicmad@aarhus.dk 

Telefonnummer: 25 62 28 78