Sparekataloget er i sin helhed rystende læsning, og det ses tydeligt, at der er blevet sparet alt for meget og alt for mange gange i årenes løb. I kataloget kan vi læse, at turen er kommet til “at skære helt ind til benet”, og hvis det bliver virkelighed kommer det til at gøre virkelig ondt. Ungdomsklubber der lukkes og kulturundervisning med større perspektiv og andre undervisningstilgange må nedlægges/lukkes som følge af manglende tilskud, det samme gælder læringscentrene, der ligger inde med de snart sidste fysiske undervisningsmaterialer, der kan skabe en lille modvægt til den digitale undervisning, det samme gælder afviklingen af de store, spændende undrvisningsforløb med Lego mv, der sætter innovation og nysgerrighed i højsæde.
Hvad har vi så tilbage? -“Røv til sæde undervisning med en skærm”? Hvor langt fra virkeligheden, kulturen og dannelsen skal og kan vi komme uden at det får endnu flere fatale følger? Hvor bliver ambitionerne af og modvægten til den øgede mistrivsel? Stop besparelserne på byens teatre, READindsatsen, CFU, samarbejdet med museer og kulturinstitutioner, First Lego League osv. Der bør tænkes i alternativer! Hvad koster Cromebooks og kunne man vente med at have dem til mellemtrinnet, kunne man skære en undervisningstime hist og pist, så vi kom på niveauet fra før skolereformen…