Gå til hovedindhold

Høringssvar

Sparekatalog for Børn og Unge

Årets dyreste besparelser - luk ikke de32

“I udarbejdelsen af spareforslagene er der lagt vægt på i så høj grad som muligt at friholde opgaver, som direkte berører børnene, for besparelser. “

Med min personlige viden og et hurtigt kig over sparekataloget springer pkt. 16, 17, 18, 21, 29, 43 og 47 mig i øjnene som noget der direkte berører børnene i deres hverdag - det betyder nok at der er endnu flere af spareforslagene som vil få betydning for kommunens børn.

Det ser for mig ud som om det, der demokratiserer vores folkeskole og ungdomsliv og sørger for at alle børn får lige adgang til oplevelser med kultur, natur og dannelse, ikke af byrådet ses som værdifuldt. Nu er børn ikke nødvendigvis dem som råber højest i den offentlige debat, men måske man skulle prøve at spørge kommunens skoleelever hvordan de forskellige tilbud på spareplanen har haft betydning for dem?

Som 32’er gennem flere år og lærer på en skole i den mindre privilegerede del af byen, har jeg i høj grad erfaret hvad disse ressourcer betyder for et børneliv.

Byrådet har tidligere set potentialet i at alle elever på de Aarhusianske folkeskoler skal have lige adgang til et stabilt og centralt styret device - hvor valget faldt på Chromebooks. En stor investering med tilhørende behov for support, logistik og vejledning. Opgaver som ikke krævede yderligere investering, da de kunne arbejdes ind i de eksisterende opgaver ved CFL (transport af kasser mellem skolerne), OnSite (skolernes individuelle tekniske it-support blev sparet væk og forsøgt effektiviseret og tilpasset chromebooks) og De32 (kanal til alle kommunens lærere - se evt. høringssvar fra Mads Bach Leiszner).

På papiret ser det ud som om der er gode penge at spare, men reelt er tabet ved disse “besparelser” langt mere omfattende end en bygning og nogle stillinger - Disse besparelser vil have indgribende konsekvenser for undervisningen i de Aarhusianske klasselokaler og bl.a. lave digitale A- og B-hold alt efter forældres interesser og tilfældigheder der afgør hvilken lærer man har.

Et CFL og et netværk som de32 vil ikke kunne genskabes uden enorme omkostninger. STOP lukningerne og drej hvis nødvendigt blot lidt på håndtagene. Træd i stedet et skridt væk fra børnene og tag et kig næste række - sæt kommunale udviklingsprojekter på pause og giv skolerne ro til kerneopgaven og plads til kultur, natur og dannelse.
Download høringssvar som pdf

Afsender

Navn

Trine Jørgensen

Indsendt

14/11/2022 12:33

Sagsnummer

HS2818266

Informationer

Startdato
Svarfrist
Type
Indkaldelse af ideer og forslag
Område
Hele kommunen
Hørings-id

H522

Kontakt

Nicolas Madsen

 Mail: nicmad@aarhus.dk 

Telefonnummer: 25 62 28 78